Tilbage til Sydfrankrig
Royal Mougins Golf Club
Sydfrankrig, Frankrig
The Royal Mougins Golf Club (1993) ligger i et smukt dalområde, ’Vallon de l'Oeuf’, med det elegante Royal Mougins Hotel som nærmeste nabo.
Banen, der er designet af Robert Von Hagge, ligger kun 10 minutter fra Cannes. Den flotte mesterskabsbane er omgivet af olivenlunde, gamle stengærde, små søer og vandløb, og runden byder på en skøn golfoplevelse i den smukke provencalske natur.
Præcision og en god course management er påkrævet for at komme rundt på den lidt teknisk krævende golfbane.
Royal Mougins Golf Club er en af den slags baner man aldrig bliver træt af at spille. Ikke to huller er ens og de 18 huller byder på en god variation af både svære og mindre svære huller. Undervejs på runden får man chancen for at prøve kræfter med både dogleg huller, korte par 3-huller og lange krævende par 5-huller.
Banen har i 2017 og 2018 gennemgået en større renovering og fremstår i dag som en ægte sydfransk golfperle.
Klubbens management planlægger (2019) en delvis privatisering af banen, så det kun er medlemmer og gæster på hotellet, som kan spille banen.
Besøg Royal Mougins Golf Club her