Sydfransk golfresort tiltrækker skandinavere

Sydfrankrig, Frankrig | Publiceret 17-06-2018

Royal Mougins Golf & Resort er en sydfransk perle, beliggende midt i Côte d'Azur.

Resortet er ikke noget almindeligt golfresort, da alle værelser er privat ejet. Konceptet fungerer ved at lejlighedssuiterne sælges i anparter med retten til at benytte lejligheden et vist antal uger om året, og når ejerne ikke selv benytter værelser/suiterne lejes de ud og fungerer som hotelværelser.

Royal Mougins Golf & Resort tiltrækker mange skandinavere og flere kendte danskere har andel i en af resortets suiter.

Resortet har den kæmpe fordel, at det ligger ikke langt fra hverken Cannes eller lufthavnen i Nice. Samtidig er man kun en smuttur fra den gamle og hyggelige middelalderby Mougins, der er kendt for sine gode restauranter og hyggelige provence-stemning.

Gennem tiden har Mougins tiltrukket en lang række kunstnere og kendte personligheder. Blandt dem var Picasso, der havde en særlig passion for den franske Riviera og i en årrække, indtil sin død, boede i netop Mougins. En del af Picasso’s værker kan i dag ses på byens kunstmuseum. Andre kendisser som har fundet vej til Mougins tæller navne, som Winston Churchill, Christian Dior, Yves Saint-Laurent, Elizabeth Taylor og Edith Piaf.

Mougins overrumpler med sin charme, og man oplever en stemning af Provence, når det tager sig allerbedst ud. Byen har det hele. Kirken, det skyggefulde torv med fontænen, restauranterne og pladsen, hvor de gamle mænd udøver kunsten at spille Petanque.

Selvom Royal Mougins Golf Resort kun står opført som et 4-stjernet resort, så er der noget eksklusivt over stedet. Stemningen er præget af den franske livsstil, som på en og samme tid både er ekstravagant og afslappet.

Royal Mougins Golf Resort tiltrækker et internationalt klientel. Hvordan skulle det også være anderledes, når man befinder sig tæt på den franske Riviera. På terrassen går snakken på fransk, tysk og engelsk, og stedets manager ses ofte gå rundt og hyggesludre med resortets mange tilbagevendende gæster.

Hotellet består af kun findes 29 hotelsuiter, hvilket gør Royal Mougins til hvad man forstår ved et boutique hotel. Bygningerne er opført i den velkendte provencalske arkitektur. Yderst charmerende og meget luksuriøst med store hotelsuiter samt spa og wellness.

Resortet kalder sig for det eneste rigtige golfresort på den franske riviera, og Royal Mougins Golf Resort er i både 2016 og 2017 kåret som Frankrigs bedste golfhotel.  

Golfbanen er fra 1993, hvor den amerikanske golfbanearkitekt Robert Von Hagge anlagde en spændende og til tider også ret så krævende golfbane. Hullerne snor sig gennem det smukke dalområde Vallon de l’Oeuf, og undervejs på runden kan man for alvor nyde den smukke provencalske natur.

Banen byder på et underholdende og varieret layout. Og underholdningen begynder allerede på andet hul. Et par 3-hul på 143 meter, hvor der slås ud fra et højtliggende teested og ned mod en green, der er godt beskyttet af vand både foran og langs med venstre side. Hullet kræver koncentration, når længden skal bedømmes rigtigt, og har man ikke fået banket rusten af golfsvinget på det første hul, så havner man let i problemer på det, som må betegnes som et af banens absolutte signaturhuller.  

Banen har det seneste år gennemgået en større renovering, som har været med til at give den et markant løft. Blandt andet er antallet af bunkers blevet markant reduceret. Et nyt vandingsanlæg er blevet installeret for at sikre optimale forhold året rundt, og samtidig er et helt nyt træningsområde under opførsel.

Fra 2019 kommer der til at ske yderligere forandringer, når Royal Mougins ændrer adgangsbetingelserne og kun tillader medlemmer og resortgæster at benytte golfanlægget. Beslutningen om ikke længere at tillade greenfee gæster er ifølge resortets manager, Jurgen Wondergem, taget for at sikre gæster og medlemmer den bedst tænkelige golfoplevelse under deres ophold i Royal Mougins Golf & Resort.

Alle artikler

Atlanterhavsø lokker med unikke golfbaner

Atlanterhavsø lokker med unikke golfbaner

VIDEO: Den portugisiske ø, Madeira, som ligger ud fra Marokkos kyst, er meget mere end et rejsemål kun for naturelskere. Øen byder på nogle rigtig flotte golfbaner. Læs mere på linket her...

Populær Dubai bane genåbner efter renovering

Populær Dubai bane genåbner efter renovering

Arabian Ranches Golf Club genåbner efter en større renovering med omlæggelse af samtlige 18 greens. Banen regnes blandt Dubai's mest populære blandt almindelige golfspillere...

I Thailand finder man de bedste golfoplevelser

I Thailand finder man de bedste golfoplevelser

VIDEO: Der findes mere end 250 golfbaner i Thailand, hvilket gør landet til Asiens førende golfdestination. Se videoen og kom med på en rundtur i Amazing Thailand...

Dubai Hills kåret som ‘World’s Best New Course’.

Dubai Hills kåret som ‘World’s Best New Course’.

Dubai's nyeste golfbane, Dubai Hills, er blevet kåret som verdens bedste nye golfbane. Banen er designet, så den passer til den almindelige golfer, dvs. med brede fairways og et generelt spillevenligt layout...

Yas Links Abu Dhabi vinder fornem pris

Yas Links Abu Dhabi vinder fornem pris

Yas Links Abu Dhabi kåret som bedste golfoplevelse i UAE. I artiklen vises en præsentationsvideo fra Abu Dhabi, hvor flere kendte golfpersonligheder taler varmt for et besøg i ørken-emiratet...

Sponsoreret Eagle Club teer op til ny sæson

Eagle Club teer op til ny sæson

Danmarks største indoor træningscenter har op til den nye vintersæson forbedret spiloplevelsen med masser af nye baner i de 8 golf simulatorer...