Kendte golfresorts kåret som verdens bedste

Murcia, Spanien | Publiceret 26-09-2017

La Manga (Spanien), Laucala Island Resort (Fiji), Terre Blanche (Frankrig), Banyan Tree (Phuket, Thailand), One&Only Palmilla (Mexico), Kauri Cliffs (New Zealand) og Fancourt (Sydafrika) har det til fælles, at de alle er kåret blandt verdens 12 bedste golfresorts.

Det er det amerikanske nyhedsmedie, CNN Travel, som bringer listen. De få udvalgte har fundet vej til listen ud fra den begrundelse, at man som golfrejsende, på netop disse resorts, kan få den ultimative luksusoplevelse.

Karakteristisk for de fleste resorts på listen er, at de har en unik beliggenhed og at det naturligvis er 5-stjernet luksusresorts både, når det kommer til indkvartering og ’fine dining’.  

Sidst, men ikke mindst, så er alle stederne garant for nogle sublime golfoplevelser.

La Manga, Spanien
Resortet i Murcia-regionen er et af Spaniens ældste og samtidig største golfresorts. La Manga råder både over lejligheder, et 5-stjernet hotel og hele tre golfbaner.

Desuden råder resortet over 28 tennisbaner og en lang række andre udendørs aktivitetstilbud og endelige så findes der på La Manga mere end 20 forskellige restauranter og barer at vælge mellem.

La Manga er på størrelse med det franske fyrstedømme, Monaco, så som golfturist har man altid oplevelsen af, at der er rigeligt med plads både på golfbanen og på resortets træningsanlæg, som i øvrigt blev renoveret for få år siden og i dag hører til blandt Europas bedste.

Laucala Island Resort, Fiji
Den ultimative luksusoplevelser finder man på Laucala Island Resort, der ligger på en lille privat Stillehavsø. Hotellets gæster ankommer i egen privatjet eller bliver fløjet hertil i hotellets jet.

Hotellet er et eksklusivt hideaway, hvor en personalestab på 350 personer sørger godt for gæster i de 25 villaer.

Det er ikke billigt at bo på Laucala Island Resort, men til gengæld er der garanti for, at golfbanen ikke er overrendt, og at man ligeledes ikke behøver bekymre sig om, hvorvidt man er heldig at få en ligestol ved poolen. 

Terre Blanche, Frankrig
Terre Blanche i den sydfranske provins, Provence Côte d'Azur er gang på gang blevet hædret, som et af Europas mest eksklusive golfresorts og nu har Terre Blanche altså også fundet veje til denne eksklusive liste. 

Det 5-stjernede resorts råder bl.a. over to fantastiske 18-hullers golfbaner, men det handler langt fra kun om golf.

For Terre Blanche’s signaturrestaurant, Le Faventia er også hædret med en Michelinstjerne. Vil man have den ultimative luksusoplevelse på europæisk grund, så er Terre Blanche et rigtigt godt bud.

Banyan Tree, Phuket, Thailand
Den kendte hotelkæde, Banyan Tree råder over en række eksklusive golfresorts verden over. Et af disse ligger på den populære thailandske ferieø, Phuket. 

Banyan Tree, Phuket scorer topkarakterer på alle parametre, når det kommer til luksus,beliggenhed og service.

På Banyan Tree Phuket findes der mere end 30 restauranter og barer og så selvfølgelig alle de faciliteter og bekvemmeligheder, som man forventer at finde på et hotelresort, der hører ind under et af verdens mest anerkendte hotelbrands.

Gæsterne kan dyrke yoga, spille tennis eller være på kokkeskole, og så ligger Phuket Laguna Golf Club lige ved resortet.

One&Only Palmilla, Mexico
Dette prisvindende mexicanske resort har en vidunderlig beliggenhed ved Los Cabos på den californiske halvø, Baja California. Til resortet hører der et lækkert 27-hullers Jack Nicklaus designet golfanlæg med tre 9-hullers sløjfer, Arroyo, Mountain og Ocean.

One&Only Palmilla blev oprindeligt bygget i 1956. Dengang bestod hotellet af 15 værelser og var et luksuriøst ’get-away’ for den mexicanske overklasse. Resortet kunne kun nås med privatfly eller lystyacht, og gæstelisten har gennem tiden omfattet personer som John Wayne og den amerikanske præsident Dwight D. Eisenhower.

I 1980’erne blev One&Only Palmilla udvidet til at omfatte 50 værelser. I 1991 åbnede golfbanen, Palmilla Golf Club, og i 1996 blev hotellet endnu engang udvidet, så det nu kom til at bestå af 115 værelser.

I dag består resortet af en række elegant indrettede værelser, suiter og enkelte villa'er. Alle sammen i forskellige størrelser og alle sammen med udsigt ud over havet.

Kauri Cliffs, New Zealand
The Lodge at Kauri Cliffs, på den nordlige del af New Zealand, består af 22 lodges og et enkelt cottage.

Man bor i luksuriøse omgivelser direkte ud til en af verdens bedste golfbaner, Kauri Cliffs.

Indkvarteringen er exceptionel god, og man bliver virkelig forkælet på alle leder og kanter.

Samtidig har golfbanen Kauri Cliffs en af verdens måske bedste beliggenheder. Fra hele 15 af banens 18 huller har man udsigt ud over Stillehavet.

Fancourt, Sydafrika
Fancourt regnes blandt Sydafrikas bedste og mest eksklusive golfresorts. Resortet råder bl.a. over tre golfbaner, Montagu, Outeniqua og The Links, hvor sidstnævnte er stedets signaturbane.

Banerne er designet af Gary Player og byder på en golfoplevelse fra øverste hylde, uanset hvilken bane der spilles.

Det 5-stjernede resort, som ligger på den berømte Garden Route, består af 115 værelser og byder på en klassisk, luksuriøs hoteloplevelse. Resortet er kendt verden over, også blandt danske golfspillere, og hvert år rejser flere danskere hertil for at nyde en ferie i luksuriøse omgivelser, ofte kombineret med både safari og nogle dages storbyferie i Cape Town.

Alle artikler

Vilamoura fortsætter den ambitiøse udvikling

Vilamoura fortsætter den ambitiøse udvikling

Nyt britisk pubkoncept på menuen hos en af Portugals ældste golfbaner...

Her er årets bedste julegave!

Her er årets bedste julegave!

James Bond og Golf Pride fejrer i fællesskab den hemmelige agent med stil...

Sotogrande opnår fornem placering på ny ranking

Sotogrande opnår fornem placering på ny ranking

Sotogrande, i det sydlige Spanien, cementerer sin position som en af Europas førende golfdestinationer med den seneste Golf Digest World Top-100 ranking...

VIDEO: Suveræn golfturnering

VIDEO: Suveræn golfturnering

Det siger deltagerne: Virkelig en sjov turnering - vi kommer helt sikkert igen. Flotte præmier og fantastiske golfbaner. Race to Thailand er bare en super fed golfturnering....

Golfikon fra 1968 er snart klar i nye klæder

Golfikon fra 1968 er snart klar i nye klæder

En af Portugals mest ikoniske golfbaner er i gang med at blive renoveret. Når arbejdet er færdigt vil Old Course i Dom Pedro Golf Vilamoura igen være at finde blandt Portugals bedste…

Thailand: Her er de bedste steder at spille golf

Thailand: Her er de bedste steder at spille golf

I Thailand findes der næsten 300 golfbaner, og dermed er Smilets Land et sandt paradis for golfspillere. Tag på en golfferie til Thailand og få den ultimative golfoplevelse...