Destinationer Danmark
Om Danmark
Dansk golfhistorie går helt tilbage til slutningen af 1800-tallet. Københavns Golf Klub blev som den første klub stiftet i 1898, men allerede før det var der blevet spillet golf på Fanø på det som senere kom til at hedde Fanø Golf Links.
Faktisk menes golfsporten i Danmark at være startet rundt om på landets herregårde. Adlen og det bedre borgerskab stiftede bekendtskab med spillet i Englang og tog det med sig hjem. På herregårdene anlagde man typisk intermistiske golfbaner og der findes således oplysninger om, at der allerede i 1893 blev spillet golf på herregården Frijsenborg.
I mange år var golfsporten en sport for samfundets elite og i 1940 fandtes der således kun 10 golfbaner i Danmark. Først i 1960’erne og op gennem 70’erne tog udviklingen for alvor fart og en lang række nye golfbaner blev anlagt.
Endnu i 1982 var golfsporten en lille sportsgren, og Dansk Golf Union havde blot 22.054 medlemmer.
De næste 20 år voksede spillet popularitet og i 2002 var der således 127.000 golfspillere i Danmark.
I dag findes godt 150.000 golfspillere, som fordeler sig på næsten 200 golfbaner.
For flertallet af danske golfbaner gælder det, at de er anlagt på tidligere landbrugsjord.
Golfsporten i nyere tid
Det seneste årti er den danske golflandskab blevet beriget med en række prestigeprojekter som Stensballegaard, Lübker Golf Resort, Ledreborg Golf Palace, Scandinavian og Great Nothern.
Til de bedste golfbaner i Danmark hører Simon's Golf Club, Scandinavian, Lübker, Esbjerg (Marbæk-banen), Holstebro, Silkeborg, Lyngbygaard, Stensballegaard, Københavns Golf Klub, Royal Golf Club, Ledreborg, Himmerland og Fanø Golf Links.
Green fee priserne ligger mange steder på 400-500 kr. afhængig af tidspunkt og sæson, mens de dyreste baner typisk koster det dobbelte. Golfsæsonen strækker sig fra tidlig forår (marts-april) og indtil oktober.
Overnatning
Der findes kun få deciderede golfresorts i Danmark, men de fleste klubber tilbyder enten en form for overnatning eller samarbejder med lokale hoteller.
Danmark er også kendt for sine mange unikke overnatningssteder i form af gamle kroer, slotshoteller og badehoteller og vi har her på sitet fortrinsvis valgt at fokusere på disse spændende og anderledes muligheder for både at overnatte og samtidig opleve en del af Danmarks kulturarv.