Tilbage til Tasmanien
Barnbougle Cottages
Tasmanien, Australien
Barnbougle byder på forskellige indkvarteringsmuligheder. Vælg mellem det 3,5 stjernede The Dunes Cottage, Villaer med 4 sengepladser eller det mere luksuriøse Golf Lodge på Lost Farm.
På Barnbougle findes der indkvarteringsmuligheder, som passer til ethvert budget og til grupper af forskellig størrelse.
Bo med udsigten til banen og i Barnbougle Cottages, der i stil minder om de berømte små strandhuse på Brighton Beach i Victoria. Barnbougle Cottages er naturligvis større og mere komfortabelt indrettet, mens udsigten er lige så fantastisk som ved Victoria.
The Dunes Cottages har to soveværelser og plads til 4 personer. Der ligger 22 af disse huse, som alle har egen terrasse med udsigt til golfbanen og havet.
The Dunes Villas er lidt mere luksuriøst indrettet og har med 4 soveværelser plads til en gruppe eller den store familie. Her findes både køkken og opholdsstue.
Lost Farm Lodge byder på nogle fantastiske indkvarteringsmuligheder for dem som vil bo godt og samtidig have direkte udsigt til golfbanen. Fra Lost Farm Lodge er der kort afstand til the Lodge Restaurant, Spa, klubhuset og 1. tee.
Indretningen er eksklusiv, og man har kig både til golfbanen og havet ved Anderson Bay.
Har du allerede besøgt dette hotel, så giv os din rating og evt. kommentar under "Brugernes vurdering" i toppen af siden til højre. Ved at gøre dette hjælper du os og dine med-golfere til en bedre oplevelse på rejsen.
Besøg Barnbougle Cottages her