TPC Kuala Lumpur genåbner West Course

Kuala Lumpur, Malaysia | Publiceret 18-09-2018

TPC Kuala Lumpur i Malaysia genåbnede for ganske nylig den berømte West Course efter en større renovering, der stod på i hele 10 måneder.

Steven Thielke, der er Chief Executive Officer på TPC Kuala Lumpur, fortæller, at golfspillere, der besøger anlægget nu kan se frem til en golfoplevelse på et hidtil uset højt niveau.

TPC Kuala Lumpur har gennem tiden lagt fairways til turneringer både på PGA Tour, LPGA Tour og European Tour, og den nyrenoverede West Course kommer allerede til oktober (12.-15. Oktober) til at skulle stå sin prøve, når den amerikanske PGA Tour igen ligger vejen forbi Asien for at spille CIMB Classic.  

West Course er bl.a. blevet oversået med helt nyt græs af samme type, som bruges på TPC Sawgrass i Florida, hvor der spilles Players Championship. På greens har man brugt TifEagle Bermuda for at skabe en perfekt overflade, mens alle teesteder, fairways og greenområder er blevet tilsået med Celebration Bermuda. På fairways betyder det, at bolden får mere rul og rundt omkring greens giver det nye græstæppe greenkeeperne mulighed for at klippe græsset så langt ned, at der kan skabes nogle særdeles drilske run-off områder.    

TPC Kuala Lumpur, der tidligere hed Kuala Lumpur Golf and Country Club, består af to 18-hullers mesterskabsbaner, der foruden West Course også tæller East Course.

TPC Kuala Lumpur ligger lidt udenfor Kuala Lumpur og er en klassisk country club med unikke faciliteter og masser af tilbud til klubbens medlemmer.

TPC Kuala Lumpur West Course er rangeret som nr. 78 på World’s 100 Greatest Golf Courses, og klubben er nr. 88 på Top 100 Platinum Golf & Country Clubs of the World 2018-2019.

                                           

Øverst på siden kan du se en flot 2-minutters video fra TPC Kuala Lumpur 

              

 

 

Alle artikler

Danskere spiller tourskole i spansk ferieparadis

Danskere spiller tourskole i spansk ferieparadis

VIDEO: LUMINE Mediterránea Beach & Golf Community lægger græs til dette års tourskole. Når pro'erne er væk indtages det populære resort igen af almindelige golfspillere...

Lucas Bjerregaard åbner nyt golfakademi...

Lucas Bjerregaard åbner nyt golfakademi...

Danske Lucas Bjerregaard åbner golfakademi hos Dom Pedro Hotels & Golf Collection på den portugisiske algarvekyst. Hør hvad den danske tourspiller siger om det nye akademi...

Atlanterhavsø lokker med unikke golfbaner

Atlanterhavsø lokker med unikke golfbaner

VIDEO: Den portugisiske ø, Madeira, som ligger ud fra Marokkos kyst, er meget mere end et rejsemål kun for naturelskere. Øen byder på nogle rigtig flotte golfbaner. Læs mere på linket her...

Populær Dubai bane genåbner efter renovering

Populær Dubai bane genåbner efter renovering

Arabian Ranches Golf Club genåbner efter en større renovering med omlæggelse af samtlige 18 greens. Banen regnes blandt Dubai's mest populære blandt almindelige golfspillere...

I Thailand finder man de bedste golfoplevelser

I Thailand finder man de bedste golfoplevelser

VIDEO: Der findes mere end 250 golfbaner i Thailand, hvilket gør landet til Asiens førende golfdestination. Se videoen og kom med på en rundtur i Amazing Thailand...

Dubai Hills kåret som ‘World’s Best New Course’.

Dubai Hills kåret som ‘World’s Best New Course’.

Dubai's nyeste golfbane, Dubai Hills, er blevet kåret som verdens bedste nye golfbane. Banen er designet, så den passer til den almindelige golfer, dvs. med brede fairways og et generelt spillevenligt layout...