RACE TO THAILAND KLAR MED NY TURNERINGSKALENDER

Publiceret 17-11-2021

Den landsdækkende golfturnering 'Race to Thailand - presented by GolfersGlobe' afvikles i 2022 for fjerde år i træk, og flere nye baner er blevet tilføjet det i forvejen spændende turneringsprogram.

’Race to Thailand har fået sat et positivt aftryk, og vi er meget tilfredse med, at klubberne i dag ser på os som et spændende tiltag både overfor gæstespillere, men så sandelig også overfor klubbernes egne medlemmer’ lyder det fra Søren Barnak, der står bag den danske udgave af Race to Thailand.

Fra folkene bag Race to Thailand lyder det, at man glæder sig til en utrolig spændende sæson, hvor deltagerne kan se frem til at spille en perlerække af landets bedste golfbaner. 

Kigger man på diverse ranglister over Danmarks bedste golfbaner, så er der til den kommende sæson baner som Esbjerg, Silkeborg, Holstebro, Simon's, Lyngbygaard og Stensballegaard med på programmet. Det er alle sammen baner, som af diverse eksperter er rangeret i Top-10 bland Danmarks bedste golfbaner. 

 

                                        

Tilmeldingen er åben: Læs mere om Race to Thailand og tilmeld jeres hold her

                  

Foruden disse selvskrevne Top-10 baner er der blevet udvalgt en række øvrige baner, som har masser af kvalitet, og som lever op til GolfersGlobe's krav om, at samarbejdsklubberne skal være i stand til at kunne give deltagerne en golfoplevelse ud over det sædvanlige. 

Det er derfor at programmet for Race to Thailand - presented by GolfersGlobe i 2022 bl.a. også omfatter baner som Hornbæk, Ledreborg, Køge Golf Klub, Mariager Fjord og Royal Oak.   

Spil i weekenderne
Samtidig med at programmet indbyder til at deltage, så er det lykkes at få lagt de fleste spillerunder i weekender, der hvor de fleste golfspillere har fri. Det betyder, at man til næste år ikke skal tage en fridag for at spille med i Race to Thailand eksempelvis i Blåvandshuk, Stensballegaard, Holstebro, Lyngbygaard, Ledreborg, Royal Oak eller på Falster. 

’Mange har efterspurgt flere weekend-events, og det har vi naturligvis valgt at lytte til’, forklarer Søren Barnak.

I 2022 indledes sæsonen søndag den 22. maj i Stensballegaard Golf, som efterhånden er blevet en klassikker i Race to Thailand sammenhæng, og hen over sommeren vil der blive afviklet 13 indledende spillerunder.

Landsfinalen spilles i 2022 på Skovbanen i Holstebro, som netop er blevet kåret som Danmarks bedste golfbane! Her venter der deltagerne en fantastisk golfoplevelse på Danmark flotteste golfanlæg.

I 2022 opgraderes turneringsformatet, så hele 2 hold vinder en finaleplads i Thailand.

Skovbanen i Holstebro er igen i 2022 en del af Race to Thailand – denne gang som banen, hvor landsfinalen bliver afholdt

 

                                             

SE BILLEDGALLERI FRA 2021-SÆSONEN

               

 

Når 2022-sæsonen af Race to Thailand går i luften kan deltagerne vælge mellem fire baner på Sjælland, en bane på Falster og hele otte jyske baner. 

Marbæk-banen i Esbjerg er en sand lækkerbisken og en af de nye baner i turneringskalenderen for 2022

 

Der spilles på de bedste golfbaner
'Det er efterhånden blevet almindeligt kendt blandt vores næsten 2.000 deltagere, at når vi planlægger vores turneringskalender, så går vi målrettet efter Danmarks bedste golfbaner. For os er det nemlig helt essentielt, at vi kan give vores deltagere nogle fantastiske golfoplevelser, og med den feedback, som vi får, er vi overbeviste om, at vores fokus på at skabe unikke golfoplevelser er den rigtige vej at gå’, lyder det fra Søren Barnak.

Ifølge Søren Barnak handler det helt grundlæggende om at udvælge nogle golfbaner, som det er værd at køre efter. Inspirationen kommer fra Michlin Guiden, som giver stjerner efter, hvorvidt en restaurant er god, rigtig god (værd at køre en omvej efter) eller ligefrem ekstraordinær og dermed også værd at rejse efter.

’Når vi kigger ned over listen over de golfbaner, som er en del af RTT-kalenderen i 2022, så er det alle sammen gode golfbaner, og baner som ligger i den bedste fjerdedel blandt landets golfbaner. Og så er der tilmed et par af banerne, som er rigtig gode og ligefrem ekstraordinær gode', lyder vurderingen fra Søren Barnak.  

 Simon's Golf Club er en af sæsonens mest populære baner

 

                               

 

Alpine Golf Resort i Chiang Mai, som de to vinderpar fra landsfinalen i Danmark skal afsted og prøve kræfter med i november 2022

 

Ligesom i 2020 og 2021, så spilles der i 2022 om de eftertragtede finalepladser i Chiang Mai, og som noget nyt sendes der i 2022 to hold afsted til finalen.

Nedenfor ses den fulde turneringskalender, og der er allerede nu åben for tilmelding i Golfbox.

 

TILMELD JERES HOLD HER

 

Turneringskalenderen for 2022 ser ud som følger:

* Stensballegaard Golf - søndag den 22. maj

* Køge Golf Klub - fredag den 27. maj – Ny bane i 2022

* Mariagerfjord Golfklub - fredag den 10. juni – Ny bane i 2022

* Blåvandshuk Golf - søndag den 12. juni

* Holstebro Golfklub (Storåbanen) – lørdag den 2. juli – Ny bane i 2022

* Lyngbygaard Golf - søndag 03. juli – Ny bane i 2022

* Simon's Golf Club - fredag den 8. juli

* Hornbæk Golfklub - fredag den 15. juli – Ny bane i 2022

* Ledreborg Palace Golf Club - lørdag den 30. juli

* Søhøjlandet Golf - lørdag 20. august

* Royal Oak - søndag den 21. august

* Esbjerg Golf (Marbæk-banen) - søndag den 28. august – Ny bane i 2022

* Falster Golf Klub - lørdag den 3. september

* LANDSFINALE på Skovbanen i Holstebro Golfklub - søndag den 25. september 

Alle artikler

Lofoten Links med vilde vækstplaner

Lofoten Links med vilde vækstplaner

Norske Lofoten Links er blandt verdens 100 bedste golfbaner. Efterspørgslen er blevet så stor, at klubben nu bl.a. udvider med 84 nye luksus udlejningshytter...

Tegn et sponsorat ved Race to Thailand

Tegn et sponsorat ved Race to Thailand

Bliv sponsor ved Race to Thailand og inviter din makker med til sæsonfinalen i Thailand..

Svane Køkkenet inviterer til spændende foredragsaften

Svane Køkkenet inviterer til spændende foredragsaften

INVITATION: Kom til foredrag med ekspertkommentator Henrik Knudsen fra Viasat Golf...

Køkkenkæde er ny sponsor ved Race to Thailand

Køkkenkæde er ny sponsor ved Race to Thailand

Ét af de bedst kendte og mest innovative danske køkkenbrands bliver nu en del af Race to Thailand...

Race to Thailand ændrer navn

Race to Thailand ændrer navn

NYHED: Golf Experten træder ind som ny titelsponsor og bliver samtidig en central samarbejdspartner ved Race to Thailand...

Se hvor du kan spille Race to Thailand

Se hvor du kan spille Race to Thailand

RACE TO THAILAND: Turneringskalenderen 2024 for Race to Thailand - presented by Golf Experten er klar, og tilmeldingen er åben...!