Race to Thailand fik en forrygende start

Sjælland, Danmark | Publiceret 06-05-2019

Det blev en rigtig god dag, da Race to Thailand - presented by GolfersGlobe blev spillet på Stensballegaard. Det var årets første spillerunde, så forventningerne var store både blandt spillere og arrangører. 

24 hold var mødt op, og i strålende solskin blev der kæmpet om hvert eneste point på det flotte golfanlæg. Humøret var højt blandt deltagerne. Banen stod flot og greens fik efterfølgende stor ros. 

Sponsorerne havde sørget for et imponerende gavebord, med Big Max golfvogne til vinderne, Pro V1'er plus golfhandske til nummer 2, fire green fee billetter til Kolding Golf Club til nummer 3, en flaske Loch Lomond Whisky til det fjerde bedste hold, mens hold nummer fem hver fik en kasse med 24 stk. thailandsk øl fra Singha Beer.

Desuden var der green fee præmier og vin til tættest på pinden og lodtrækning om flotte gaveæsker fra Holte Vinlager.  

 

Tre hold (Mogens Reinhard Kristensen og Kurt Buch, Allan Riis Østergaard og Kim Westensee samt Kim Helbo og Allan Kjelstrup) klarede sig videre til landsfinalen og kan nu se frem til endnu en spændende golfdag, når der spilles landsfinale på Skjoldenæsholm lørdag den 28. september. 

Der blev snakket og drømt om rejsen til Thailand og flere hold gav udtryk for, at de ville stille til start i en af de kommende spillerunder for igen at forsøge at kvalificere sig til landsfinalen og her vinde finalepladsen i Thailand. 

Næste spillerunde er den 28. juni i Kolding Golf Club og den 29. juni i Blåvandshuk Golf. Se det fulde program for Race to Thailand på linket HER

Nedenfor ses nogle stemningsbilleder fra dagen på Stensballegaard samt billeder af de fem bedst placerede hold. 

                    

                    

                    

                    

 

                    

                    

                    

                    

 

Alle artikler

Tag med til finalen i Thailand

Tag med til finalen i Thailand

MATCHTUR: Vi har sammensat en matchtur fra den 4-15. november (10 nætter) til Hua Hin. Tag med og deltag i finaleturneringen i Thailand...

Loch Lomond fortsætter sponsorat

Loch Lomond fortsætter sponsorat

RACE TO THAILAND: For syvende år i træk er det skotske whiskybrand, Loch Lomond med som sponsor ved Race to Thailand...

Blåvandshuk bliver HIO-sponsor

Blåvandshuk bliver HIO-sponsor

RACE TO THAILAND: Blåvandshuk Golfcenter fortsætter i 2025 som HIO-sponsor. Til samtlige events vil deltagerne kunne vinde et golfophold for 4 personer med golf + buggy, overnatning, morgenmad samt middag...

SIXT er ny Premium partner

SIXT er ny Premium partner

RACE TO THAILAND: SIXT Biludlejning Danmark er ny Premium partner og deltagerne ved Race to Thailand kan ved alle events vinde en bil i en forlænget weekend...

Race to Thailand klar til en ny sæson

Race to Thailand klar til en ny sæson

En af Danmarks mest profilerede golfturneringer for amatører tager hul på den syvende sæson med en række spændende nyheder...

Verdenskendt golfbane var en oplevelse uden sidestykke

Verdenskendt golfbane var en oplevelse uden sidestykke

Legendariske Old Course i Vilamoura slog benene væk under os. Oplevelsen var en af den slags man sent glemmer... (Rejseoplevelser del 2)