Olazábal designer græske golfbaner

Costa Navarino, Grækenland | Af Søren Barnak | Photo credit: Bence & Walter Fischer | Publiceret 12-10-2018

Tilbage i det tidlige forår besøgte GolfersGlobe det græske golfresort Costa Navarino.

Det 5-stjernede resort, der ligger på halvøen Peleponnes i det sydvestlige hjørne af Grækenland, viste sig at være noget helt særligt, og er et resort, der er rangeret blandt Europas bedste golfresorts.

Den fascinerende fortælling om Costa Navarino kan man læse i april-udgaven af GolfersGlobe’s golfrejsemagasin.

Costa Navarino består foreløbig af to hoteller, The Romanos, a Luxury Collection Resort og The Westin Resort samt to golfbaner, men ambitionerne hos de græske ejere rækker langt videre.

Costa Navarino, der har været kåret som “European Golf Resort of the Year 2017”, vil være mere end et golfresort. Derfor er man gået i gang med at bygge yderligere to golfbaner, som vil løfte den græske region, kaldet Messinia, op i kategorien golfdestination.

Det kan man nemlig med rette kalde sig, når man om få år råder over hele 4 golfbaner.

Til at løse opgaven med at føje yderligere to golfbaner til de i forvejen eksisterende The Dunes Course og The Bay Course, har man hyret den tidligere Ryder Cup spiller og dobbelte Masters-vinder, spanieren José María Olazábal.

Og José María Olazábal kommer dermed i fornemt selskab, da resorts to nuværende baner er designet af henholdsvis Bernhard Langer og Robert Trent Jones II.

Modsat de to nuværende baner, der ligger tæt på havet, vil de nye 18-hullers golfbaner blive placeret lidt oppe i landskabet i et område som kaldes for Navarino Hills. Fra banerne får man udsigt ud over Navarino-bugten og den smukke kystlinje ved det Ioniske hav.

Folkene bag Costa Navarino har i høj grad fokus på at bevare og beskytte det eksisterende naturfølsomme miljø, og det er en af grundene til at valget faldt på José María Olazábal, der ifølge ejerne besidder en høj personlig integritet og står for de samme værdier, som Costa Navarino repræsenterer. 

Olazábal har tidligere designet baner i bl.a. Mission Hills i Kina, og opgaven i Costa Navarino bliver spanierens tyvende golfbaneprojekt.

Anlægsarbejdet er netop blevet sat i gang, og de to nye golfbaner forventes at kunne stå færdige i 2021. Ydermere er et nyt hotel planlagt opført i forbindelse med The Bay Course, hvor der også arbejdes på at opføre et helt nyt klubhus

Voidokilia Beach ved Messinia er kåret som en af verdens smukkeste strande

Alle artikler

MVAV bliver ny sponsor ved Race to Thailand

MVAV bliver ny sponsor ved Race to Thailand

MVAV, der leverer professionel lyd, lys og billeder til større events, bliver i 2025 en del af Race to Thailand. Hele sommeren vil deltagerne blive mødt af musik på terrassen både før og efter golfrunden...

GOLFMAPS bliver sponsor ved Race to Thailand

GOLFMAPS bliver sponsor ved Race to Thailand

GOLFMAPS eksklusive Danmarkskort kan nu blive dit, når du deltager i Race to Thailand. Læs mere om GOLFMAPS sjove gaveide i artiklen her....

Banebesøg på Lydinge Resort

Banebesøg på Lydinge Resort

SVERIGE: En smut over Sundet byder på masser af fantastiske golfoplevelser. Et sted, der er populært blandt danskere er Lydinge Resort, som byder på god golf og mulighed for at overnatte...

Vilamoura fortsætter den ambitiøse udvikling

Vilamoura fortsætter den ambitiøse udvikling

Nyt britisk pubkoncept på menuen hos en af Portugals ældste golfbaner...

Her er årets bedste julegave!

Her er årets bedste julegave!

James Bond og Golf Pride fejrer i fællesskab den hemmelige agent med stil...

Sotogrande opnår fornem placering på ny ranking

Sotogrande opnår fornem placering på ny ranking

Sotogrande, i det sydlige Spanien, cementerer sin position som en af Europas førende golfdestinationer med den seneste Golf Digest World Top-100 ranking...