Kenya er blandt Afrikas førende golfdestinationer

Mombasa, Kenya | Publiceret 28-12-2019

På det afrikanske kontinent findes der op mod 1.000 golfbaner fordelt på næsten 50 lande. Flest baner findes der i Sydafrika, der kan prale af at have mere end 450 golfbaner.

Men også i Kenya findes der en lang række gode golfbaner. Landet i det centrale Østafrika råder over mere end 40 golfbaner, hvoraf godt halvdelen dog kun har 9 huller.

Vipingo Ridge

Men selvom ikke alle baner har international standard, så er der nu alligevel omkring 10 baner, som holder et så højt niveau at eksempelvis kvindernes Ladies European Tour (LET) i 2019-sæsonen spillede Magical Kenya Ladies Open på Vipingo Ridge, der ligger ude ved kysten ikke langt fra Mombasa.

 

 

I marts 2020 får Kenya igen fornemt besøg, når herrerne på European Tour skal spille Magical Kenya Open Presented by Absa i Karen Golf Club lidt udenfor Nairobi.

Med afviklingen af disse to turneringer er European Tour med til at blåstemple Kenya som golfdestination, og Kenya har da også masser at byde turisterne på. Tilbage i 2008 blev Kenya kåret som ’Bedste uopdagede’ golfdestination, og dengang hed det bl.a., at golfspilleren i Kenya kan kombinere oplevelserne på golfbanerne med unikke naturoplevelser i nationalparker, herunder safari samt badeferie ude ved det Indiske Ocean.

Leisure Golf Club 

Blandt Kenya's topbaner finder man også Muthaiga Golf Club, Windsor Golf Hotel & Country Club, Royal Nairobi Golf Club, Sigona Golf Club og Limuru Country Club.

Karen Golf Club er kåret som bedste bane i Kenya

5 gode grunde til at tage på en golfrejse til Kenya:

- Golfvejr året rundt

- Gode flyforbindelser fra Europa med kun et enkelt stop i eksempelvis Dubai

- Mulighed for at spille med caddy på bag’en

- Tage på safarioplevelser, når der ikke spilles golf

- Golfferien kan også kombineres med bade- og resortferie ude ved kysten

Alle artikler

Lofoten Links med vilde vækstplaner

Lofoten Links med vilde vækstplaner

Norske Lofoten Links er blandt verdens 100 bedste golfbaner. Efterspørgslen er blevet så stor, at klubben nu bl.a. udvider med 84 nye luksus udlejningshytter...

Tegn et sponsorat ved Race to Thailand

Tegn et sponsorat ved Race to Thailand

Bliv sponsor ved Race to Thailand og inviter din makker med til sæsonfinalen i Thailand..

Svane Køkkenet inviterer til spændende foredragsaften

Svane Køkkenet inviterer til spændende foredragsaften

INVITATION: Kom til foredrag med ekspertkommentator Henrik Knudsen fra Viasat Golf...

Køkkenkæde er ny sponsor ved Race to Thailand

Køkkenkæde er ny sponsor ved Race to Thailand

Ét af de bedst kendte og mest innovative danske køkkenbrands bliver nu en del af Race to Thailand...

Race to Thailand ændrer navn

Race to Thailand ændrer navn

NYHED: Golf Experten træder ind som ny titelsponsor og bliver samtidig en central samarbejdspartner ved Race to Thailand...

Se hvor du kan spille Race to Thailand

Se hvor du kan spille Race to Thailand

RACE TO THAILAND: Turneringskalenderen 2024 for Race to Thailand - presented by Golf Experten er klar, og tilmeldingen er åben...!