Imponerende scores i Sct. Knuds Golfklub

Fyn, Danmark | Publiceret 30-07-2020

Fjerde afdeling af dette års Race to Thailand - presented by GolfersGlobe blev onsdag spillet i Sct. Knuds Golfklub. 

Meteorologerne havde lovet kraftig blæst og overskyet vejr. På dagen kom der tilmed også et par regnbyger, så spillerne fik således 'hele pakken', og det var vel egentlig bare en typisk dansk sommerdag. 

En sommermorgen kl. 06.15 i Sct. Knuds Golfklub

Banen i Sct. Knuds stod flot og havde haft godt af de seneste par ugers regn og sol. På dagen blev deltagerne især udfordret på de mere åbne huller, og 16. hul ude langs vandet efterlod et stort indtryk på flere af de spillere, som besøgte Sct. Knuds for første gang. 

'Hold kæft, hvor er det et fedt golfhul', var én af kommentarerne ude på banen. 

Billede taget på 16. hul ved en tidligere lejlighed

 

 

 

Hygge, opvarmning og 'stilhed' før storm

Til trods for at blæsten tog til ved middagstid og der for alvor måtte kæmpes for at holde sammen på scores, så endte dagen faktisk med nogle rigtig flotte resultater. Et enkelt hold kom i klubhuset med tilsammen 8 birdies på kortet, men selv ikke det rakte til en plads i landsfinalen. 

  
Denne spiller har flere gange været i Thailand, hvilket også kunne ses på den flotte hat

 

Der var på dagen præmier til hele 7 hold, plus to præmier til tættest på pinden, klappepræmier samt lodtrækning om 4 green fees til Odense Golfklub. 

Vinderne af spillerunden i Sct. Knuds med 42 point (Bestball) blev to gengangere fra sidste års turnering, Jan Fredsted Pedersen og Leif Andersen, som hver blev belønnet med en lækker Cobra golfbag fra Golf Experten samt en plads i landsfinalen på Lübker. 

På andenpladsen kom Victor K.R. Petersen og makker Mathias Bærholm med 41 point, mens Mads K. Hansen og Morten Keller Hansen (40 point) hver blev belønnet med en dusin Titleist Pro V1 bolde samt den sidste landsfinaleplads på Lübker. 

                    

 

                                                   

Klik her for at se BILLEDGALLERI fra spillerunden i Sct. Knuds Golfklub

                 

Næste turneringsdag, hvor der stadig er ledige pladser er lørdag den 15. august i Søhøjlandet og søndag den 16. august i Royal Oak. På linket nedenfor findes mere information og mulighed for tilmelding til Race to Thailand.

        

Alle artikler

Verdenskendt golfbane var en oplevelse uden sidestykke

Verdenskendt golfbane var en oplevelse uden sidestykke

Legendariske Old Course i Vilamoura slog benene væk under os. Oplevelsen var en af den slags man sent glemmer... (Rejseoplevelser del 2)

Rejseoplevelser fra Portugal (del 1)

Rejseoplevelser fra Portugal (del 1)

GolfersGlobe har været i Portugal, hvor vi har besøgt Algarvekysten. Læs i dag og i den kommende tid om vores oplevelser fra Portugal...

MVAV bliver ny sponsor ved Race to Thailand

MVAV bliver ny sponsor ved Race to Thailand

MVAV, der leverer professionel lyd, lys og billeder til større events, bliver i 2025 en del af Race to Thailand. Hele sommeren vil deltagerne blive mødt af musik på terrassen både før og efter golfrunden...

GOLFMAPS bliver sponsor ved Race to Thailand

GOLFMAPS bliver sponsor ved Race to Thailand

GOLFMAPS eksklusive Danmarkskort kan nu blive dit, når du deltager i Race to Thailand. Læs mere om GOLFMAPS sjove gaveide i artiklen her....

Banebesøg på Lydinge Resort

Banebesøg på Lydinge Resort

SVERIGE: En smut over Sundet byder på masser af fantastiske golfoplevelser. Et sted, der er populært blandt danskere er Lydinge Resort, som byder på god golf og mulighed for at overnatte...

Vilamoura fortsætter den ambitiøse udvikling

Vilamoura fortsætter den ambitiøse udvikling

Nyt britisk pubkoncept på menuen hos en af Portugals ældste golfbaner...