Dumbarnie Golf Links klar for The Open

Publiceret 23-08-2020

Denne sommer er der blevet endnu en god grund til at besøge området i Skotland, som kaldes for ’Kingdom of Fife’.

I forvejen findes historiske og legendariske golfbaner som Kingsbarns Golf Links og St. Andrews og nu er en ny golfperle kommet med i samlingen. Dumbarnie Golf Links. 

18-hullers linksbanen ligger blot en halv times kørsel fra St. Andrews, tæt ved den lille kystby Leven.

Der er blevet spillet golf i The Kingdom of Fife siden det 15. århundrede, hvor St. Andrews med de syv public courses udgør et ’pilgrimsmål’ for mange golfspillere.

Men selv i et område med 50 golfbaner er der plads til nye stjerneskud.

Og Dumbarnie Golf Links spås af mange en stor fremtid.

Banen har flere lighedstegn med Kingsbarns Golf Links, der åbnede tilbage i 2000. Kingsbarns Golf Links er i dag at finde mellem verdens 100 bedste golfbaner, og ifølge iagttagere, så vil der ikke gå mange år, førend Dumbarnie Golf Links også optræder i dette fornemme selskab blandt verdens absolutte topbaner.  

Dumbarnie Golf Links ligger i et på samme tid råt og utrolig smukt naturlandskab ud til havet på den skotske østkyst, blot en times kørsel nord for Edinburgh.

Dumbarnie er designet af den engelske golfbanearkitekt Clive Clark, som har sat stregerne til en linksbane, hvor man fra 14 huller har udsigt til fjorden Firth of Forth og til kyststrækningen ved Fife og East Lothian.

Jorden, som banen er anlagt på er dog ikke naturligt ’linksland’. Oprindeligt var det store græsområder, men ved at flytte 400.000 kubikmeter jord har man kunnet skabe 600 sandklitter og dermed opnå det ønskede udtryk.

1. tee på banen ligger hævet 30 meter over havet, og fra teeklodserne har man en fantastisk udsigt ud over golfbanen.

Mange af teestederne ligger højt placeret, men på fairways får man oplevelsen af, at være isoleret fra de øvrige huller (spillere) på banen.

Bag banen står 60 investorer, som tilsammen har skudt 18 mio. euro (135 mio. kr.) ind i projektet.

Skotske golfspillere, som har prøvet at spille banen har udtalt, at det ligner en golfbane, som har ligget der i 100 år, og det er ligefrem blevet sagt, at banen er klar til at blive brugt til The Open.

Hypen er således stor, og til trods for, at green fee priserne ligger på 260 euro, så er det med garanti en oplevelse af de store at spille en runde på Dumbarnie Golf Links.

Alle artikler

Lofoten Links med vilde vækstplaner

Lofoten Links med vilde vækstplaner

Norske Lofoten Links er blandt verdens 100 bedste golfbaner. Efterspørgslen er blevet så stor, at klubben nu bl.a. udvider med 84 nye luksus udlejningshytter...

Tegn et sponsorat ved Race to Thailand

Tegn et sponsorat ved Race to Thailand

Bliv sponsor ved Race to Thailand og inviter din makker med til sæsonfinalen i Thailand..

Svane Køkkenet inviterer til spændende foredragsaften

Svane Køkkenet inviterer til spændende foredragsaften

INVITATION: Kom til foredrag med ekspertkommentator Henrik Knudsen fra Viasat Golf...

Køkkenkæde er ny sponsor ved Race to Thailand

Køkkenkæde er ny sponsor ved Race to Thailand

Ét af de bedst kendte og mest innovative danske køkkenbrands bliver nu en del af Race to Thailand...

Race to Thailand ændrer navn

Race to Thailand ændrer navn

NYHED: Golf Experten træder ind som ny titelsponsor og bliver samtidig en central samarbejdspartner ved Race to Thailand...

Se hvor du kan spille Race to Thailand

Se hvor du kan spille Race to Thailand

RACE TO THAILAND: Turneringskalenderen 2024 for Race to Thailand - presented by Golf Experten er klar, og tilmeldingen er åben...!