Tilbage til Belek
Gloria Golf Resort
Belek, Tyrkiet
Gloria Golf Club er det største golfresort på den tyrkiske golfkyst. Old Course, New Course og 9-hullers sløjfen ’Verde Course’ ligger kun et pitchslag fra Middelhavets kridhvide sandstrande og azurblå hav. Det er et anlæg, der gennem årene er vokset til, og i dag udgør de 45 golfhuller et fantastisk golfanlæg.
Gloria Old Course, der åbnede i 1997, smyger sig gennem pinjeskoven med uhyre smalle fairways til følge. De enorme trækroner hænger flere steder ind over fairways og forhindrer et direkte slag mod greenen, hvis man har fået placeret sig i den forkerte side.
New Course er fra 2005 og er en kombineret skov- og parkbane. Den smukke bane er udlagt i et kuperet terræn, hvor smalle fairways og fire store søer er i spil på en del af hullerne. Banen byder på hele fem par 3-huller, hvor 17. hul er en kopi af det berømte 17. hul på TPC Sawgrass.
Gloria Verde Course er en spændende 9-hullers sløjfe, som ofte bruges som træningsbane, men som bestemt ikke er nogen ‘easy walk in the park’. På Gloria Verde Course er der den lille detalje, at hvert hul har to teesteder – et fra hver side af greenen. Det giver faktisk mulighed for at spille banen både forfra og bagfra og på den måde sammensætte en 18-hullers runde uden at nogen huller spilles to gange fra samme tee.
Besøg Gloria Golf Resort her