Tilbage til Cape Town området
De Zalze Golf Club
Cape Town området, Sydafrika
På De Zalze Winelands Golf Estate ligger De Zalze Golf Club (2000), som er designet af Peter Matkovich, der også står bag baner som Leopard Rock, Arabella og Pinnacle Point.
Ejendommens historie og dermed også den flotte hovedbygning, som i dag bl.a. fungerer som klubhus, kan føres tilbage til 1838.
Som besøgende kan man på et og samme sted spille en runde golf, komme med til vinsmagning og lade sig indlogere i nogle luksuriøse værelser. Til De Zalze Winelands Golf Estate hører der også en fremragende restaurant, Terroir Restaurant.
I 2000 gik den sydafrikanske Spier Group i samarbejde med Kleine Zalze (Wine farm) igang med at skabe et af områdets bedste golfresorts med tilhørende salg af ejendomme.
Når man spiller banen, så bevæger man sig rundt mellem høje bjerge og vinmarker. Der er generelt god plads på fairways, som byder på både en stor spillemæssig, men så sandelig også en stor naturoplevelse.
Det er en god blanding af parkbanehuller med vand i spil og så huller, der er omgivet af store gamle egetræer og som løber langs med Blaauwklippen River.
Besøg De Zalze Golf Club her