Tilbage til Gran Canaria
Real Club de Golf de las Palmas
Gran Canaria, Spanien
Real Club de Golf de las Palmas (Bandama Golf) ligger som en lille golfperle, i bjergene 10 km fra Las Palmas. Real Club de Golf de Las Palmas er Spaniens ældste golfklub fra 1891.
Green fee gæster er meget velkomne, og der venter en stor golfoplevelse på dette flotte anlæg. Banen ligger nemlig helt op ad et vulkankrater, og fra banen har man udsigt ud over en stor del af Gran Canaria.
Real Club de Golf de las Palmas er ingen walk over, og de smalle fairways er så afgjort den største udfordring. Læg dertil huller som spilles ind i vinden og endelig de drilske dogleg huller, som kræver spillerens fulde koncentration. Så har man alle de udfordringer, som gør en golfrunde sjov og mindeværdig.
Det ses på layoutet, at banen (anlagt i 1894) har eksisteret i næsten 125 år. Beliggenheden i et bjergrigt område har betyder, at teesteder, greens og tætliggende fairways er en del af oplevelsen. På flere huller skal man lige huske at trække vejret og lad andre spillere passere, inden der slå ud.
Efter runden venter et besøg i det stemningsfyldte og hyggelige klubhus, hvor der serveres en særdeles god tapas, som kan nydes fra den solbeskinnede terrasse med udsigt til banen og de bagvedliggende bjerge.
Naturen er smuk og udsigten mange steder fantastisk. Tag til den nordlige del af Gran Canaria for at spille denne golfbane og snup et par overnatninger på Bandama Golf Hotel. Det er en ferieoplevelse man sent glemmer.
Besøg Real Club de Golf de las Palmas her