Tilbage til North Island, New Zealand
Wairakei International Golf Course
North Island, New Zealand, New Zealand
Wairakei International Golf Course (1970) ligger i et stort naturreservat, som betyder, at golfrunden byder på mulighed for at se og opleve en masse spændende dyreliv.
Det giver spillet en ekstra dimension at kunne opleve så mange forskellige dyr på så tæt hold. Samtidig løber Wairakei International Golf Course langs med Waikato River, og man kan næsten høre lyden fra det nærliggende vandfald, Huka Falls.
Selve banen er en særdeles spændende parkbane, som man finder midt i Lake Taupo området. Banen er designet af blandt andre englænderen John Harris, hvis familie også har været involveret i anlæggelsen af kendte britiske golfbaner som Moor Park, Wentworth og Sunningdale.
Wairakei International Golf Course eller Wairakei Golf + Sanctuary, som den også kaldes, snor sig gennem et bølgende landskab og med masser af træer og mere end 100 bunkers skal spillet være godt for at komme i klubhuset med en fornuftig score. Wairakei International Golf Course har tidligere været kåret som bedste golfbane i New Zealand.
Vil man spille Wairakei International Golf Course er det oplagt at bo på det fantastiske Huka Lodge, som blot ligger 5 minutters kørsel fra golfbanen.
Besøg Wairakei International Golf Course her