Tilbage til North Island, New Zealand
Marino Ridge Waiheke Island
North Island, New Zealand, New Zealand
Marino Ridge Waiheke Island er ikke et golfresort og det ligger heller ikke tæt på nogle af New Zealands bedste golfbaner. Men når du har set billederne her på siden er det nok alligevel et sted, som du vil drømme om at få mulighed for at besøge.
Der findes rent faktisk en 9-hullers golfbane på Waiheke Island, men når man tænker på, hvilke golfbaner, der er mulighed for at spille i New Zealand, så er det nok de færreste, som tager til Waiheke Island for at spille golf.
Marino Ridge Waiheke Island er derimod et sted man enten begynder eller afslutter golfferien til New Zealand.
Marino Ridge Waiheke Island er på mange måder magisk. Alene beliggenheden ud til havet gør stedet unikt og så det forhold, at der hviler en hel særlig ro over stedet.
Lyset er et andet godt selling point. Det er specielt på Waiheke Island, og så er Waiheke Island kendt for sin vin- og olivenolie produktion. Det kommer man naturligvis også til at nyde godt af under opholdet på Marino Ridge Waiheke Island.
Marino Ridge består af tre luksuriøse suiter, Akarana, Coromandel og Owhanake Suite. På stedet findes der mange udeområder/verandaer, der giver masser af mulighed for at sidde og nyde udsigten, dyrelivet til vands og til lands og dvæle ved den smukke natur og stilheden, som hersker på Marino Ridge.
Man kan sejle over til fastlandet, men der er også mulighed for at ankomme til Marino Ridge med helikopter, da stedet har egen landingsplads. Og vil man endelig spille golf under opholdet på Marino Ridge, så tager færgeturen kun en halv time, og tæt på Auckland ligger golfbaner som Gulf Harbour Country Club og Titirangi Golf Club.
Har du allerede besøgt dette hotel, så giv os din rating og evt. kommentar under "Brugernes vurdering" i toppen af siden til højre. Ved at gøre dette hjælper du os og dine med-golfere til en bedre oplevelse på rejsen.
Besøg Marino Ridge Waiheke Island her