Old Head Golf Links

Det sydlige Irland, Irland

Pris Pris Pris Prisklasse

Et geologisk mirakel og et dramatisk landskab. Old Head Golf Links er blevet beskrevet, som den mest spektakulære linksbane overhovedet i hele verden!

Old Head, der åbnede i 1997, byder på en golfoplevelse, som de færreste har prøvet eller har kunnet forestille sig at skulle prøve. Landskabet findes ikke magen til nogen steder på kloden. Det er unikt og helt i særklasse. 

Fra banen er der kig til både Atlanterhavet og til the Old Head Lighthouse. Omgivelserne er præget af den rå og forrevne natur. Et stykke land, der er som en sleben diamant og hvor banen er som en kronjuvel.

Old Head er beliggende i County Cork i den sydvestlige del af Irland. Banen har siden åbningen været genstand for stor opmærksomhed, som den ligger der højt hævet over det brusende Atlanterhav og giver den besøgende følelsen af at befinde sig på ’the edge of the world’.

Runden byder på bl.a. på 360 gr. panoramaudsigt til havet og undervejes går turen forbi stenmure og gamle ruiner, der kan dateres flere hundrede år tilbage i tiden.

Der findes mange signaturhuller på Old Head. Flere af dem spilles på kanten af klipperne, blandt dem hul nr. 4, der kaldes for ’The Razor's Edge’. Et dogleg venstre hul, hvor der spilles ind til en smal green. Alle slag, der er venstre om green risikerer at forsvinde forbi skiltet med ’Do Not Pass’ og ud i intetheden.

Se den fantastiske video (i billedgalleriet), der både fortæller om golfbanen og om den historiske by Kinsale, hvor der er hyggeligt at være og gode overnatningsmuligheder.

                                                            

Old Head Golf Links indgår i en pakke med ophold på Fota Island Resort og med spil på Cork Golf Club, Fota Island Golf Course og The Island. Golfbanerne som indgår i pakken er nogle aldeles fantastiske linksbaner, som hører til i kategorien, ’must-play’ golfbaner.

  • Antal huller Antal huller 18
  • Afstand til The River Lee Hotel Afstand til The River Lee Hotel 33 km
  • Driving Range Driving Range Ja
  • Putting Green Putting Green Ja
  • Buggy er nødvendig Buggy er nødvendig Nej
  • Sværhedsgrad Sværhedsgrad Svær
  • Restaurant Restaurant Ja
  • Banetype Banetype Linksbane
  • Pro shop Pro shop Nej