Tilbage til Sydøst
Hayling Golf Club
Sydøst, England
Hayling Golf Club (1883) er en skøn linksbane, som ligger på den sydengelske kyststrækning.
Banen har en unik beliggenhed på en halvø øst for havnebyen Portsmouth.
Fra banen har man kig ud over Solent-strædet og over til Isle of Wight.
Den 5-dobbelte The Open vinder J. H. Taylor foretog allerede i 1905 ændringer på banen, som på daværende tidspunkt havde for mange blinde slag, og i 1933 foretog Tom Simpson så en yderligere tilpasning af banens layout.
Åbningshullet har navnet 'The Trap', hvilket skyldes den store green bunker, der beskytter det 150 meter lange par tre hul der løber parallelt med stranden.
Åbningshullet giver en relativt let start på runden og efterfølges af et par 5-hul med et væld af fairway bunkers.
De fleste af hullerne spilles i de naturlige sandklitter. Stopper man op et øjeblik kan man nemt få følelsen af, at tiden har stået stille på Hayling Island i mere end 100 år.
En skøn linksbane oplevelse, der ligger mindre end 90 minutters kørsel fra London Heathrow lufthavn og London Gatwick Lufthavn.
Hayling Golf Club regnes blandt Englands bedste linksbaner og optræder både på ‘The Rolex Top 1000 Golf Courses of the World’ og på ‘Golf World - Top 100 Golf Courses in England’.