Portugal får denne sommer en ny golfbane

(Photo credit: James Hogg) | Publiceret 17-01-2023

Godt en times kørsel syd for Lissabon ligger Comporta regionen, et eksklusivt ferieområde, der hidtil mest har været kendt som strand- og livsstilsdestination for det internationale jetset.

Men i fremtiden vil området, som er blevet kaldt for et skjult ferieparadis, formentligt være mindre skjult, da Comporta står til at blive Portugals nyeste og måske endda en af landets mest attraktive golfdestinationer.

For det er i dette område, at Portugals største ejendomsudvikler, Vanguard Properties, har søsat et opsigtsvækkende og særdeles ambitiøst projekt, som kommer til at hedde Terras da Comporta.

Hidtil har man i Comporta skullet kigge langt efter golfbaner, men med David McLay-Kidd bag tegnebrættet er nedtællingen i gang til åbningen af et skelsættende prestigeprojekt, når områdets første golfbane, The Dunas Course åbner denne sommer.

Nærmeste golfbaner er Troia Golf (30 min.), Quinta do Peru (75 min), Aroeira Golf (80 min.) og Ribagolfe (1 time)

David McLay-Kidd, der har skotske aner, er ikke en hr. hvem som helst, når det gælder design af golfbaner, for McLay-Kidd har tidligere været involveret i golfbaneprojekter som Bandon Dunes (USA), Fancourt (Sydafrika), samt Machrihanish Dunes og St. Andrews Links, The Castle Course (begge Skotland).

 

                    

Se video øverst i artiklen fra portugisiske Dunas Course, der regnes for et af Europas mest spændende golfbaneprojekter indenfor de seneste år...

          

 

Portugals nye stjerneskud har været undervejs længe – faktisk siden 2010 - og mange iagttagere spår, at The Dunas Course hurtigt vil opnå stjernestatus og blive en must-play golfbane for mange golfspillere, der besøger Portugal.

Banen ligger tilbagetrukket i landskabet, i læ for den friske Atlanterhavsvind. Men i et droneperspektiv vil man opdage, at havet ikke er langt væk. I området findes der imidlertid en såkaldt 500 meter beskyttelseszone ud mod havet, hvor der ikke må bygges. Det har naturligt nok sat nogle begrænser, men arkitektens baggrund, og landskabets beskaffenhed, har alligevel gjort det oplagt at anlægge en links-style golfbane.

Folkene bag Terras da Comporta har også planlagt opførslen af et 5-stjernet hotel, ligesom ejendomsudvikling og salg af private ferieboliger bliver en del af konceptet

Golfbanen ligger tæt på det kendte strandområde, Praia do Pego og støder samtidig op til Sado Estuary Nature Reserve. The Dunas Course byder ikke bare på en golfrunde, men samtidig også på en storslået sanseoplevelse i den smukke og uberørte portugisiske natur, hvor fairways er skåret ind gennem et kæmpe område dækket af fyrreskov.   

The Dunas Course er kun det første skridt i udviklingen af Terras da Comporta. Denne sommer går man således i gang med anlæggelsen af endnu en golfbane (Torre), hvor det er de to tidligere Masters-vindere José María Olazábal og Sergio Garcia, der har fået til opgave at udtænke endnu et mesterværk, som for alvor skal være med til at sætte Comporta på det europæiske golf-landkort.

Langstrakte sandstrande, vindblæste klitter, naturskønne fyrreskove, strandenge og rismarker. Det er den korte beskrivelse af Comporta-regionen

Ulig noget andet sted på kloden
Comporta kan oversættes til porte, eller en sluse, der holder vandet tilbage, og det giver god mening, når man ser nærmere på området. Landskabet er nemlig fyldt med rismarker, der danner smukke mønstre, og et utal af vandingskanaler, der løber på kryds og tværs og altid sørger for, at rismarkerne står grønne og frodige.  

Den smukke uberørte natur er desuden præget af fyrreskov, gamle korkege og gule tæpper af vilde blomster, og blandt områdets attraktioner er de små landsbyer Brejos og Muda, der i årtier har tiltrukket det internationale jetset. Her føres der en rustik og afslappet livsstil med det som de lokale kalder for en lavmælt strandstemning. Måske er man nok kendt, men det er ikke noget man flasher.  

Turismen i Comporta har historisk set været forbeholdt de få, men også det står til at forandres. Nu tales der om en fremtid, hvor der satses på bæredygtig turisme. Noget af det som bl.a. kendetegner Comporta er, at man har bevaret den oprindelige arkitektur, som er inspireret af de byggemetoder, som fiskerne har benyttet i århundrede. Stilen er præget af små, lavtbyggede, stråtækte hytter med træ- og sivvægge og parceller, der er omkranset af tætpakket græs fra flodbredderne. De lokale kalder det for ’The Comporta Style.’

Alle artikler

Lofoten Links med vilde vækstplaner

Lofoten Links med vilde vækstplaner

Norske Lofoten Links er blandt verdens 100 bedste golfbaner. Efterspørgslen er blevet så stor, at klubben nu bl.a. udvider med 84 nye luksus udlejningshytter...

Tegn et sponsorat ved Race to Thailand

Tegn et sponsorat ved Race to Thailand

Bliv sponsor ved Race to Thailand og inviter din makker med til sæsonfinalen i Thailand..

Svane Køkkenet inviterer til spændende foredragsaften

Svane Køkkenet inviterer til spændende foredragsaften

INVITATION: Kom til foredrag med ekspertkommentator Henrik Knudsen fra Viasat Golf...

Køkkenkæde er ny sponsor ved Race to Thailand

Køkkenkæde er ny sponsor ved Race to Thailand

Ét af de bedst kendte og mest innovative danske køkkenbrands bliver nu en del af Race to Thailand...

Race to Thailand ændrer navn

Race to Thailand ændrer navn

NYHED: Golf Experten træder ind som ny titelsponsor og bliver samtidig en central samarbejdspartner ved Race to Thailand...

Se hvor du kan spille Race to Thailand

Se hvor du kan spille Race to Thailand

RACE TO THAILAND: Turneringskalenderen 2024 for Race to Thailand - presented by Golf Experten er klar, og tilmeldingen er åben...!