Oplev greens som på Europatouren!

Jylland, Danmark | Publiceret 23-07-2020

Royal Oak Speedweek begynder den 12. august og hele ugen spilles der på hurtigere og hurtigere greens. Frem mod søndagens finalerunde klippes greens nemlig længere og længere ned, så hastigheden gradvist sættes op.

Fremme ved søndag, hvor der også afvikles en runde af parturneringen ’Race to Thailand – presented by GolfersGlobe’, vil greens komme ’helt op i det røde felt’ og rulle omkring 12,5 - 13 på stimpmeteren!

Det bliver sindssyg sjovt
Og hvem vil ikke gerne prøve at opleve de udfordringer, som spillerne på Europatouren møder uge efter uge.

Greenkeeperteamet i Royal Oak omdanner i løbet af uge 33 banen til lidt af et monster, og hastighederne på greens sættes op til noget, som kun de færreste har prøvet at putte på.

Den sønderjyske klub har lang tradition for at afvikle den sjove og underholdende Speedweek. Det fortæller klubmanager Morten Fagerberg.

’Speedweek blev for første gang lanceret i 2009, og gennem årene er det næsten blevet mere reglen end undtagelsen, at vi er 100 deltagere på finalesøndagen. I det hele taget plejer det at være en utrolig underholdende uge, hvor både klubbens medlemmer og gæster udefra får lov at opleve, hvordan europatour-spillerne bliver udfordret uge efter uge’, lyder det fra klubmanageren.

Morten Fagerberg forklarer, at det at man i år har fået tilgang af parturneringen ’Race to Thailand – presented by GolfersGlobe’, betyder, at der på finalesøndagen vil være masser af flotte præmier at spille om.

’GolfersGlobe, der står bag den landsdækkende golfturnering, Race To Thailand, kommer med præmier til minimum 10 hold, og samtidig sørger Royal Oak for en masse ekstra præmier til længste drive og meget mere. Dagen sluttes af med fællesspisning samt præmieoverrækkelse’, lyder det fra Morten Fagerberg.   

                                    

Tilmeld dig og din makker til Race to Thailand og spil med på finalesøndagen ved Royal Oak Speedweek. Mere info og tilmelding i Golfbox via linket HER 
(Bemærk, at prisen inkluderer frokost efter runden)

              

Hvad forstås ved ’Stimpmeter’?
For at måle hastigheden på greens anvendes en Stimpmeter. Måleredskabet består af en V-formet rende, som man lader en golfbold rulle ned ad tre gange og ud på et plant areal på green. Dernæst udføres øvelsen tre gange i modsat retning. Der måles hver gang, hvor langt bolden har rullet, og de 6 målinger lægges til sidst sammen og divideres med 6. Tallet man får er, hvor langt bolden ruller på Stimpmeteren. Jo længere afstand, jo hurtigere greens. Redskabet er opkaldt efter amerikaneren Edward S Stimpson, der udviklede målesystemet efter US Open i 1935.

Alle artikler

Tag med til finalen i Thailand

Tag med til finalen i Thailand

MATCHTUR: Vi har sammensat en matchtur fra den 4-15. november (10 nætter) til Hua Hin. Tag med og deltag i finaleturneringen i Thailand...

Loch Lomond fortsætter sponsorat

Loch Lomond fortsætter sponsorat

RACE TO THAILAND: For syvende år i træk er det skotske whiskybrand, Loch Lomond med som sponsor ved Race to Thailand...

Blåvandshuk bliver HIO-sponsor

Blåvandshuk bliver HIO-sponsor

RACE TO THAILAND: Blåvandshuk Golfcenter fortsætter i 2025 som HIO-sponsor. Til samtlige events vil deltagerne kunne vinde et golfophold for 4 personer med golf + buggy, overnatning, morgenmad samt middag...

SIXT er ny Premium partner

SIXT er ny Premium partner

RACE TO THAILAND: SIXT Biludlejning Danmark er ny Premium partner og deltagerne ved Race to Thailand kan ved alle events vinde en bil i en forlænget weekend...

Race to Thailand klar til en ny sæson

Race to Thailand klar til en ny sæson

En af Danmarks mest profilerede golfturneringer for amatører tager hul på den syvende sæson med en række spændende nyheder...

Verdenskendt golfbane var en oplevelse uden sidestykke

Verdenskendt golfbane var en oplevelse uden sidestykke

Legendariske Old Course i Vilamoura slog benene væk under os. Oplevelsen var en af den slags man sent glemmer... (Rejseoplevelser del 2)