'New look' afsløret på italiensk golfresort

Af Pernille Midtgaard | Publiceret 20-10-2021

Verdura Resort beliggende på 230 hektar betagende Middelhavs landskab på Siciliens sydkyst er et sted GolfersGlobe bliver ved at vende tilbage til.

Og det med god grund, for anlægget har længe været blandt det kontinentale Europas bedste, både hvad angår golf- og helhedsoplevelse. 

Der er således også store forventninger til den nyligt genåbnede East Course bane, som nu står klar efter 3 års gennemgribende renovering, hvor den anerkendte golfbanearkitekt Kyle Phillips har stået i spidsen for fornyelsen.

Phillips er også arkitekten bag designet af de oprindelige 36 huller på Verdura Golf Resort, West og East Course, ligesom den anerkendte golfbanearkitekt også har designet en lang række øvrige topbaner rundt om i verden. Blandt de mest kendte finder man Yas Links (Abu Dhabi), Kingsbarns Golf Links (St Andrews, Skotland) og PGA of Sweden National.

Genåbningen af East Course på Verdura Resort lanceres som New-Look East Course, og der er bl.a. blevet lagt vægt på at få banen til at fremstå endnu mere indbydende end det oprindelige design. Blandt de nye forskellige tiltag indgår der en markant forbedring af det visuelle udtryk langs den dramatiske kystlinje samt udbredt brug af en særlig græssort, der får banen til at live op med havet som en smuk baggrundskulisse.

 

                             

LÆS OGSÅ: Kvindelige golfspillere drømmer om Sicilien

           

 

Den mest iøjnefaldende forandring er dog omlægningen af hullernes placering, således at West og East banerne ikke krydser hinanden i samme omfang som tidligere.

Det har resulteret i et mere klart defineret baneforløb for East Course, der tager sin begyndelse tæt ved driving range, på et af de oprindelige huller, hvorefter der spilles 14 helt nyanlagte huller, inden man slutter runden af på 3 eksisterende huller der bringer spillerne tilbage til klubhuset.

Sammen med West Course udgør East Course en fortrinlig spillemæssig udfordring såvel som en visuel nydelse for golfspillere på alle niveauer.

 

 

  

 

Kombineret med de mange øvrige tilbud som findes på Verdura Resorts er der rig mulighed for en skøn ferie for alle uanset aktivitetsniveau. Ligeledes råder resortet over adskillige restauranter og barer, hvor Middelhavskøkkenet er i højsædet og vinlisten er omfattende.

Resortets imponerende spaområde på 4000 kvadratmeter inkluderer ikke mindre end 4 thalassoterapi pools, 2 saunaer og naturligvis rig mulighed for individuelle behandlinger.

Derudover kan man bl.a. finde 6 tennisbaner, 1 fodboldbane, en 60 meter lang pool samt et veludstyret fitnesscenter. På resortets store område er der anlagt stier, hvor gæsterne kan gå eller løbe en tur blandt citrus- og olivenlunde.  

Børnene er der også tænkt på med både indendørs og udendørs legeområder.

 

 

 

Alle artikler

Tag med til finalen i Thailand

Tag med til finalen i Thailand

MATCHTUR: Vi har sammensat en matchtur fra den 4-15. november (10 nætter) til Hua Hin. Tag med og deltag i finaleturneringen i Thailand...

Loch Lomond fortsætter sponsorat

Loch Lomond fortsætter sponsorat

RACE TO THAILAND: For syvende år i træk er det skotske whiskybrand, Loch Lomond med som sponsor ved Race to Thailand...

Blåvandshuk bliver HIO-sponsor

Blåvandshuk bliver HIO-sponsor

RACE TO THAILAND: Blåvandshuk Golfcenter fortsætter i 2025 som HIO-sponsor. Til samtlige events vil deltagerne kunne vinde et golfophold for 4 personer med golf + buggy, overnatning, morgenmad samt middag...

SIXT er ny Premium partner

SIXT er ny Premium partner

RACE TO THAILAND: SIXT Biludlejning Danmark er ny Premium partner og deltagerne ved Race to Thailand kan ved alle events vinde en bil i en forlænget weekend...

Race to Thailand klar til en ny sæson

Race to Thailand klar til en ny sæson

En af Danmarks mest profilerede golfturneringer for amatører tager hul på den syvende sæson med en række spændende nyheder...

Verdenskendt golfbane var en oplevelse uden sidestykke

Verdenskendt golfbane var en oplevelse uden sidestykke

Legendariske Old Course i Vilamoura slog benene væk under os. Oplevelsen var en af den slags man sent glemmer... (Rejseoplevelser del 2)