Costa Navarino gør klar til en ny sæson

Publiceret 07-02-2023

Den 5-stjernede græske golfdestination Costa Navarino, der de seneste to år har været finaledestination for Greece Open – presented by Golf Experten åbner denne sommer endnu et luksushotel.

Men inden dørene slås op til Mandarin Oriental, Costa Navarino er man efter en kort vintersæson i første omgang klar til at åbne The Westin Resort Costa Navarino. Det sker den 19. februar samtidig med, at man også åbner områdets fire golfbaner, The Dunes Course, The Bay Course, The Hills Course og The International Olympic Academy Golf Course.

Den nye The Hills Course ligger på et højdedrag, hvorfra der er udsigt både til bjerge og hav

I løbet af april åbner Costa Navarino endnu et par hoteller for sæsonen. Det drejer sig om W Costa Navarino, der første gang slog dørene op i 2022, og så The Romanos, a Luxury Collection Resort.

Samtidig med alt dette åbner også resortets nye torveplads, Navarino Agora, med restauranter, streetfood boder og open air biograf.

Endelig så byder 2023 også på en nyhed i form af Mandarin Oriental, der får debut på græsk territorium, når Mandarin Oriental, Costa Navarino åbner hen over sommeren.

Hotellet med 99 værelser, inkl. 48 pool villaer, er opført, så det vender ud mod havet og Navarino-bugten

Mandarin Oriental, Costa Navarino er opført med udgangspunkt i de samme bæredygtighedsprincipper, som præger resten af Costa Navarino. Det vil sige, at hotellet er bygget ind i landskabet og gjort så lidt synlig som muligt. Blandt andet er bygningernes tage dækket af græs, som man også ser det på klubhuset ved The Bay Course. (indsæt link)  

April måned er også måneden, hvor Costa Navarino’s nye Watersports Hub åbner ved Navarino Waterfront. Her vil gæsterne, når de ikke er på golfbanen, slapper af ved poolen eller spiser frokost i strandbaren, kunne fornøje sig på vandet med f.eks. vandski eller standup paddleboarding.

Europas nye golfdestination
Costa Navarino er med udvidelsen af to nye golfbaner i 2022 blevet kåret som Verdens bedste nye golfdestination.

De fire golfbaner ligger indenfor en kort radius og udgør tilsammen lidt af et drømmescenarie for golfspillere, der vil give sig selv en ekstraordinær golfoplevelse.  

På billedet ses The Bay Course med klubhuset, som er bygget ind i en bakke og hvor taget er dækket med græs 

Sådan kommer man til Costa Navarino
Der er i sæsonen ugentlige direkte flyvninger fra f.eks. København til Kalamata, der ligger 40 minutters kørsel fra Costa Navarino.

Samtidig vil Olympic Air, der et datterselskab til Aegean Airlines (Sponsor ved Greece Open), fra midten af maj have fire ugentlige flyvninger fra Athen til Kalamata.

                    

 Costa Navarino tiltrækker sig opmærksomhed verden over. Også den amerikanske tv-station CNN har været i Grækenland for at besøge Europas nye golfdestination. Se hvad der kom ud af det besøg på linket øverst i artiklen.  

          

Alle artikler

I et smukt dalområde ligger en skjult golfperle

I et smukt dalområde ligger en skjult golfperle

Banebesøg i Thailand: Katathong Golf Resort and Spa har masser af potentiale, og med det rigtige management kan golfbanen blive et af Thailands mest interessante golfanlæg...

I Thailand er golf kun for de rige

I Thailand er golf kun for de rige

Thailand: Dyre medlemskaber og høje green fee priser på de bedste baner er kun en del af sandheden om golf i Thailand. Få den side af historien om golfsporten som turisterne aldrig ser...

Tilmeld jer årets Race to Thailand

Tilmeld jer årets Race to Thailand

Kalenderen for Race to Thailand er klar, og igen i år er der et par spændende nyheder på programmet. Klik her for at læse mere…

Costa Navarino gør klar til en ny sæson

Costa Navarino gør klar til en ny sæson

Europas nye golfdestination fortsætter oprustningen, når Mandarin Oriental som det fjerde hotel i rækken slår dørene op og byder gæsterne indenfor i luksuriøse rammer...

Italiensk mesterværk opgraderer kraftigt

Italiensk mesterværk opgraderer kraftigt

Castiglion del Bosco er i en klasse for sig. Nu vil resortet, i et Ryder Cup år, gøre golfbanen endnu mere attraktiv for medlemmer og gæster...

Spansk golfresort vil med i eksklusivt selskab

Spansk golfresort vil med i eksklusivt selskab

Nye ejere med dybe lommer fortsætter med at poste millioner af euros i La Hacienda Links Golf Resort. Resortet skal være blandt Spaniens bedste...