Tilbage til Midtvietnam
Laguna Lang Co Golf Club
Midtvietnam, Vietnam
Laguna Lăng Cô Golf Club er en del af det 5-stjernede golfresort Laguna Lăng Cô, der ligger tæt på havet og med hotellerne, Banyan Tree Lang Co og Angsana Lang Co Resorts, som en del af resortet. Laguna Lăng Cô finder man mellem de to byer Hue og Danang i den midterste del af Vietnam.
Banen, der åbnede for spil i 2013, er designet af Sir Nick Faldo. Den bestod oprindeligt af 18 kystnære golfhuller, som alle ligger smukt i et sandet klitområde med havet til den ene side og bjergene som en fantastisk baggrundskulisse. På rekordtid har banen opnået et ry, som den bedste af de mere end 25 golfbaner, som Nick Faldo har designet verden over.
I 2020 kreerede den seks-dobbelte majorvinder yderligere et hul. Banens 19. hul er et par 3-hul, der ligger helt ud til havet. Sir Nick Faldo har kaldt det for hans version af paradis.
Undervejs på golfrunden kommer man forbi strækninger med masser af træer, vandløb og små plateauer med rismarker. Se den flotte VIDEOPRÆSENTATION af Laguna Lăng Cô Golf Club her på siden.