Tilbage til Midtvietnam
InterContinental Danang Sun Peninsula Resort
Midtvietnam, Vietnam
InterContinental Danang Sun Peninsula Resort ligger på en lille halvø ud for Danang i den miderste del af Vietnam.
Dette fantastiske 5-stjernede luksusresort, der åbnede i 2012, består både af værelser, penthouse lejligheder og luksusvillaer.
Stilen er klassisk vietnamesisk og uanset om man vælger at bo på et værelse eller i en luksusvilla, så findes der både gratis Wi-Fi og Bose-lydsystem som en del af pakken.
Fra værelser, penthouse boligerne og luksusvillaerne har gæsterne kig ud over havet. Udsigten er ubetalelig.
InterContinental Danang Sun Peninsula Resort er i dag et af Vietnams mest eksklusive resorts og beliggenheden fås ikke meget bedre.
Alene på den gastronomiske front bringes en luksusophold i Vietnam til et nyt niveau. I hotellets signaturrestaurant, La Maison 1888 regerer således en michelinkok, som sørger godt for gæsterne.
InterContinental Danang Sun Peninsula Resort ligger 30 minutter fra International Airport Danang og 15 minutters kørsel fra centrum af Danang.
Danangs næsten 100 km lange, berømte kyststrækning ligger også tæt på hotellet og det samme gør et par af Vietnams bedste golfbaner, Danang Golf Club, Montgomerie Links og Ba na Hills Golf Club.
Har du allerede besøgt dette hotel, så giv os din rating og evt. kommentar under "Brugernes vurdering" i toppen af siden til højre. Ved at gøre dette hjælper du os og dine med-golfere til en bedre oplevelse på rejsen.