Tilbage til Det sydlige Vietnam
KN Golf Links
Det sydlige Vietnam, Vietnam
KN Golf Links er en af Vietnams nyeste golfbaner.
Banen, der åbnede i 2018, ligger ved Long Beach, Cam Ranh godt en times flyvning fra Ho Chi Minh City.
Fra banen er der kun fem minutters kørsel til Cam Ranh International Airport.
KN Golf Links er den første golfbane i Cam Ranh og i Nha Trang området findes der nu tre golfbaner, som foruden KN Golf Links tæller Diamand Bay Resort & Golf Palace og Vinpearl Golf Club.
Banen er KN Golf Links designet af den australske golflegende Greg Norman, som har fået stillet et vidunderligt område til sin rådighed.
Den australske golflegende, der har designet over 100 golfbaner verden over, herunder også Vietnams to absolutte topbaner, The Bluffs i Ho Tram Strip og The Dunes Course i BRG Da Nang Golf Resort, har med KN Golf Links skabt lidt af et mesterværk.
På en smal stribe land ud mod havet har de sandede jordbundsforhold givet optimale betingelser for at anlægge en vietnamesisk linksbane i det sydøstlige asien.
Kort tid efter åbningen blev KN Golf Links – Cam Ranh kåret som ’Best New Golf Course in Asia Pacific’.
KN Golf Links minder på flere punkter om både The Bluffs og The Dunes. Banen løber nemlig på samme vis gennem et råt, kystnært terræn med masser af klitter og nogle spektakulære udsigtspunkter til havet og de små øer, som findes drypvis liggende ud for kysten.
Layoutet byder på et bølgende landskab med enorme waste areas og store sandklitter, som det kendes fra de britiske linksbaner. Samtidig mødes man af faste fairways og svære greens med bl.a. drilske run-off områder.
Ved anlæggelsen af KN Golf Links har man villet sætte en standard for golfbaner i Vietnam, som alle fremtidige golfbaner i landet vil blive målt op imod og som vil være med til at tiltrække flere golfturister.
Banen udgør første del af det som bliver kaldt for KN Paradise, et resort, der bl.a. vil komme til at omfatte mindst tre 5-stjernede luksushoteller, en marina samt en beachclub.