Tilbage til Nordtyskland
Gut Kaden Golf und Land Club
Nordtyskland, Tyskland
Gut Kaden - Golf und Land Club er en af den slags golfbaner, som helt sikkert skal med på listen, når golfferien til Nordtyskland skal planlægges. Gut Kaden - Golf und Land Club er at finde i top-50 blandt Tysklands bedste golfbaner.
Både nybegyndere og spillere med et lavt handicap vil nyde oplevelsen på Gut Kaden, der bl.a. har været hjemsted for flere European Tour turneringer, herunder Deutsche Bank – SAP Open og Deutsche Bank Players’ Championship.
Lee Westwood har således banerekorden i 61 slag og blandt tidligere turneringsvindere kan nævnes Lee Westwood, Hendrik Stenson, Bernhard Langer, Padraig Harrington og sågar Tiger Woods.
Den tidligere flotte herregård er nu hjemsted for Gut Kaden Golf and Country Club. Med de nænsomt restaurerede bygninger betragtes det som en af de smukkeste herregårde i Holstein.
Gut Kaden er et 27 hullers golfanlæg - fordelt på en A, B og C sløjfe. Det er uden tvivl en meget populær bane, og Gut Kaden er et af de mest populære resorts i Nordtyskland.
Golfbanen spreder sig over 180 ha med en smuk bestand af gamle træer og floden Pinnau, som bugter sig afsted og skaber en fantastisk kulisse. Floden løber gennem alle tre 9-hullers sløjfer og danner vandhazarder i form af søer og åer, både på langs og på tværs af fairways.
Alle 27 huller spilles på velplejede fairway og greens hele året. Den europæiske PGA yder konsulentbistand til chefgreenkeeper Christian Schultz så ekspertise og opmærksomhed på detaljer er synlig overalt på stedet.
Chefgreenkeeper Christian Schultz påpeger at et af de vigtigste elementer på Gut Kaden, er de mange vandhazarder, og det forholdsvis store antal af bunkers: Bane A har 25, bane B har 54 og bane C har 35 bunkers.
A og B sløjfen ligger flettet ind i hinanden, mens C-sløjfen ligger lidt for sig selv. Alle tre sløjfer har samme standard, men C-sløjfen er lidt mere åben end de to øvrige sløjfer.
Som gæst på Gut Kaden kan du bo i et af de 40 moderne og rummelige dobbeltværelser i det elegante gæstehus.
I den hyggelige restaurant står Johann Alt, køkkenchefen gennem 10 år, klar til at forkæle dig med en bred vifte af fantasifulde gastronomiske oplevelser. Der bliver serveret alt lige fra en stor lækker morgenbuffet til hjemmelavede lokale specialiteter. Når vejret tillader det kan man sidde ude på den hyggelige terrasse og nyde et måltid mad eller en forfriskning efter golfrunden.
Gut Kaden golfresort ligger kun 30 km nord for Hamborg og er det perfekte valg, hvis du vil kombinere din golfferie med en storbyferie.
Bemærk, at det er en god ide at bestille gree fee (startid) i god tid i forvejen, da banen er meget populær, specielt i weekenderne.
Besøg Gut Kaden Golf und Land Club her