Tilbage til Cape Town området
Royal Cape Golf Club
Cape Town området, Sydafrika
Royal Cape Golf Club er den ældste golfklub i Sydafrika. Klubbens historie går helt tilbage til sidste halvdel af 1800-tallet, og Royal Cape Golf Club er én ud af blot fire klubber i Sydafrika, som bærer det fornemme navn ’Royal’.
Banen, der ligger med den mest fantastiske udsigt til Table Mountain, er en klassisk parkbane. Banen er relativ flad og de til tider smalle fairways er flankeret af høje træer. På syv af hullerne er der vand i spil.
Hele 10 gange har South African Open været spillet i Royal Cape Golf Club med vindere som Gary Player, Ernie Els og Trevor Immelman.
Der er så meget historie og tradition samlet i denne klub, at det alene af den grund er en bane, som bør stå på enhver golfspillers ’Must-play’ liste. 18. hul spilles op mod det flotte klubhus, og uanset hvordan runden er forløbet, så er synet der møder en utrolig smukt.
Besøg Royal Cape Golf Club her