• Tenerife, Spanien

    Se kort >

Danmarks førende golfrejsesite

62 lande og mere end 125 destinationer verden over

Mere end 2.800 hoteller og golfbaner

Send os en email og BESTIL et tilbud på din næste golfrejse

Tenerife

Tenerife er den perfekte vinterdestination. Øen ligger midt ude i Atlanterhavet ca. 300 km fra Afrikas kyst. Tenerife er den største af De Canariske øer, og omtales ofte som vulkanøen med det evige forår.

Med sit tørre, solrige klima og mere end 3.000 årlige solskinstimer er Tenerife hvad alle golfspillere og solhungrende turister drømmer om. En golfdestination året rundt og med gennemsnitstemperaturer på 23 grader kan man også ’nyde sommeren’, mens det mange steder i Europa er vinter og koldt. Hvad mere kan man forlange, når man søger efter den ultimative golfrejse.

De mest populære områder ligger på den sydlige del af Tenerife omkring Playa de Las Americas og Los Christianos. Det er også her, at man finder den største koncentration af hoteller, og dermed også golfbaner. Seks af Tenerife’s golfbaner, heriblandt Golf del Sur, Golf Las Américas og Costa Adeje, ligger nede i den sydligste del.

På den vestlige side af Tenerife ligger Buenavista Golf i forbindelse med det lækre 5* Hotel Vincci Selección Buenavista Golf & Spa. Det er her man finder magien på Tenerife, og det er her man får følelsen af at være kommet til verdens ende. ’Verdens ende’ kan man også opleve, hvis man tager færgen over til La Gomera og spille Tecina Golf. Samtlige 18 huller spilles ned mod havet og udsigten over Atlanten er ubeskrivelig.

På øens nordøstlige del ligger hovedbyen Santa Cruz de Tenerife, hvis historie kan dateres helt tilbage til 1492. Her oppe mod nord er klimaet anderledes. Mere grønt og mere frodigt. Men også mere regnfuldt end mod syd, hvor man flere steder kan opleve et landskab, der minder om en ørken.

Det er også på Tenerife at man kan opleve verdens tredjestørste vulkan, Pico del Teide. Med sine 3.718 meter rejser den sig op mod himlen og om vinteren kan Teides (sneklædte) top ses fra stort set hele øen. Et imponerende syn, når man går rundt på golfbanen i kortærmet polo og nyder ’vinter-varmen’.

Læs mere om Tenerife her

Artikler