Alicante er en drømmedestination for alle, der drømmer om brede sandstrande, gamle araberborge, smukke bjerglandskaber, hyggelige kystbyer og med muligheden for at spille på mere end 15 fantastiske golfbaner.
’Den hvide kyst’, som området kaldes, har i mere end 50 år været et af europæernes foretrukne rejsemål, og Costa Blanca er i dag det hurtigst voksende golfområde i Spanien.
-
Området syd for Valencia er tilmed begunstiget af et fantastisk klima og mere end 300 solskinsdage årligt.
Fra nord til syd ligger de idylliske kystbyer som perler på en snor, og her i dette hjørne af Spanien findes der små naturstrande langt væk fra masseturismen.
Langs kysten ligger de fredfyldte pinjeskove som et stort bredt bælte og oppe i baglandet ligger citronlundene og de små bjerglandsbyer. Det er her at man kan opleve det autentiske Spanien.
Ude ved kysten ligger Alicante, ’Den lysende by', som romerne døbte den. Alicante, med det kosmopolitiske præg, er et populær feriemål, som hvert år besøges af mange turister, som nyder den afslappede middelhavsstemning og mellem golfrunderne gerne vil besøge storbyen med de brede boulevarder, de trendy shoppingkvarterer og måske spise en god middag på en af byens mange fremragende fiskerestauranter.
Vil du vide mere om Alicante, så klik på billedgalleriet ovenfor og læs desuden mere om områdets bedste hoteller og golfbaner her på siden.
- Læs mere om Alicante her