Terras da Comporta

(Photo credit: James Hogg)

Godt halvanden times kørsel syd for Lissabon ligger golfresortet Terras da Comporta.

I Comporta-området har man tidligere skullet kigge langt efter golfbaner, men i sommeren 2023 indviede Terras da Comporta deres første golfbane, The Dunas Course. En golfbane som spås gode chancer for at blive blandt Portugals og sågar blandt Europas bedste.

Det samme siges om selve resortet, Terras da Comporta, hvor der satses på kvalitet og hvor målet er at kunne tilbyde de besøgende et highend produkt, i form af hotel oplevelse, ridning, spa, gastronomi og meget mere.

The Dunas Course får i 2025 efter planen følgeskab af The Torre Course, men indtil videre kan gæsterne nøjes med at skulle koncentrere sig om golfoplevelsen på The Dunas Course.

Golfbanen er designet af David McLay-Kidd, som har kaldt banen for en sydeuropæisk linksbane.

Banen snor sig gennem et smukt landskab, der ligger tilbagetrukket fra kysten. Hullerne er omgivet af høje fyrretræer, og designet er i den grad unikt.

Indtil videre (Oktober 2023) findes der ikke noget hotel i forbindelse med golfbanen. Det vil komme senere, oplyser ejerne.

Området er kendt som Comporta, der er en del af Portugals største region, Alentejo. Selve Comporta udmærker sig ved at være et område med meget få hoteller og et antal turister, som slet ikke når op på samme niveau, som det man f.eks. kan opleve på Algarvekysten.

Vil man besøge området, så er det i skrevne stund bl.a. en mulighed at bo i nærheden af Troia Golf. Banen, der bestemt er et besøg værd, ligger kun en halv times kørsel nord for Comporta.

Læs mere om Terras da Comporta på linket her og her.

Se billeder og video øverst på siden.

 

  • Antal huller Antal huller 18
  • Driving Range Driving Range Ja
  • Putting Green Putting Green Ja
  • Buggy er nødvendig Buggy er nødvendig Nej
  • Restaurant Restaurant Ja
  • Banetype Banetype Linksbane
  • Pro shop Pro shop Nej