Tilbage til South Island, New Zealand
Terrace Downs Resort Golf Course
South Island, New Zealand
Terrace Downs Resort Golf Course (1999) ligger på et område og et landskab, der er blevet formet helt tilbage i istiden. Landskabet ligger uberørt hen, og banen har sit helt eget links-præg på de sidste 9 huller, mens første del af banen mere har karakter af at være en åben parkbane.
Langs med golfbanen løber Rakaia River, og rundt om anlægget rejser bjergene sig (Southern Alps ) og danner en flot kulisse.
Der er udsigt til store sletteområder, hvor der tidligere lå en fårefarm. Undervejs på golfrunden spilles der forbi 10 søer, og dette unikke golfanlæg er af New Zealand Golf Magazine kåret blandt New Zealands fem bedste golfbaner.
Til Terrace Downs hører der et flot klubhus samt en række udlejningsvillaer, så man kan planlægge en golfferie til Terrace Downs og bo og spille på resortet. Man spiser særdeles godt på resortet, som tidligere har været kåret som bedste golfresort i New Zealand.
Besøg Terrace Downs Resort Golf Course her