Borgo Egnazia

Apulien, Italien

Bedømmelse Bedømmelse Bedømmelse Bedømmelse Bedømmelse Bedømmelse

Det 5-stjernede Borgo Egnazia ligger i smukke landlige omgivelser på Italiens sydøstlige kyststrækning i udkanten af den lille kystby Savelletri di Fasano.

Borgo Egnazia er en rekonstruktion af en gammel italiensk borgo (landsby) med egen kirketårn og torveplads. En miniatureverden, hvor alt godt fra Italien er samlet i ét.

På dette fantastiske high end resort får man straks følelsen af at befinde sig i en rigtig syditaliensk landsby.

Overalt findes der små hjørner og afkroge, hvor man kan trække sig tilbage. Med andre ord et ægte retreat. Det kan noget særligt, og når så også den service man oplever, er på et niveau man ikke finder ret mange andre steder, så er golfferien allerede en succes.

Værelser, stenhuse og villaer
Nogle af værelserne er indrettet i selve hovedbygningen, La Corte, og har enten balkon, terrasse eller en lille gårdhave med en mageløs udsigt til golfbanen, landsbyen eller havet. Indretningen er elegant med et diskret farvevalg (hvid og cremet beige) og med massive stengulve.

Er man en gruppe findes der på stedet også større villaer eller små idylliske stenhuse med både køkkenfaciliteter, gårdhaver og tagterrasser.  

Ypperlige italienske fristelser
På stedet serveres der både gourmetmad (Michelin restaurant) og mere traditionelle syditalienske egnsretter. Fem restauranter findes der i alt.

Morgenmaden er hjemmelavet, som kun en italiensk husmor kan gøre det. Og når chefkokken, som stammer fra Apulien, kreerer retter, er det en hyldest til de lokale traditioner indenfor gastronomien.  

Som gæst kan man bl.a. prøve risotto med tre forskellige slags asparges, der er kogt ind i Borgo Egnazia egen røde vermouth. På menukortet, som udskiftes løbende, finder man også retter som venusmuslinger med rucola og mandler eller fasan tilberedt med agretti (salturt).

Masser af aktivitetsmuligheder
Foruden alle de gastronomiske herligheder findes der på resortet også en spa, som er inspireret af de gamle termiske bade, som var et yndet besøgsmål for romerne i gammel tid.  

Desuden kan gæsterne boltre sig i fire pool-områder (ude og inde), spille tennis eller tage ud til havet til de to private strandområder, Cala Masciola og La Fonte.

Cala Masciola er resortets beach club, inklusive restaurant, hvor der på menukortet bl.a. er lækre fisk og seafood retter. Gæsterne kan bl.a. udvælge levende hummer fra det store glasbassin og få den serveret til frokosten.

På stranden er der også mulighed for at kaste sig ud i forskellige vandsportsaktiviteter.

Golfbanen
Og så er der selvfølgelig golfbanen San Domenico Golf, der er blandt områdets bedste og lidt af en golfperle. 

Siden 2010 har Borgo Egnazia været en del af Leading Hotel of the World og gennem årene har hotellet modtaget et hav af priser, som Italiens bedste resort og en plads som nummer 4 blandt Europas Top-10 resorts.

 

Har du allerede besøgt dette hotel, så giv os din rating og evt. kommentar under "Brugernes vurdering" i toppen af siden til højre. Ved at gøre dette hjælper du os og dine med-golfere til en bedre oplevelse på rejsen.

  • Antal værelser Antal værelser 180
  • Afstand til strand Afstand til strand 800 meter
  • Bo ved banen Bo ved banen Ja
  • Afstand til San Domenico Golf Club Afstand til San Domenico Golf Club 286 meter
  • Restaurant Restaurant Ja
  • Pool Pool Ja
  • Bar Bar Ja
  • Gratis Wi-Fi Gratis Wi-Fi Ja
  • Shuttleservice til golfbane Shuttleservice til golfbane Ja
  • Afstand til lufthavn Afstand til lufthavn 52 km
  • Spa & Wellness Spa & Wellness Ja