Tilbage til Bali
Nirwana Bali Golf Club
Bali, Indonesien
Nirwana Bali Golf Club (1997) er blevet kaldt for juvelen blandt det Indiske Ocean’s golfbaner.
Og der er ikke nogen som helst tvivl om, at denne fantastiske golfbane med den mest vidunderlige placering ud mod havet på Bali’s sydvestlige kyststrækning (Tanah Lot), er en golfbane i særklasse.
Banen er på harmonisk vis integreret i det naturlige kystlandskab, og det er en stor visuel oplevelse med den kystnære beliggenhed og perlerækken af gode golfhuller.
Nirwana Bali Golf Club er kåret af både Golf Digest og Asian Golf Monthly til at være den bedste golfbane i Indonesien.
Der spilles langs med de frodige rismarker som plateauvis danner en smuk ramme om golfbanen. På banen ligger der et berømt Hindu tempel, som beskytter Nirwana Bali Golf Club mod havets guder.
Det er Greg Norman, der har designet dette mesterværk af en golfbane, hvor 5 huller løber helt ude ved havet, og hvor der tre gange undervejs skal slås ud over klipperne for at nå fairways eller greens.
I forbindelse med golfbanen ligger Pan Pacific Nirwana Bali Resort, hvor man kan lade sig indlogere i nogle skønne værelser blot et par hundrede meter fra golfbanen.
Se de flotte billeder i BILLEDGALLERIET.
Besøg Nirwana Bali Golf Club her