Tilbage til Sydøst
Rye Golf Club
Sydøst, England
Rye Golf Club blev dannet i 1894 og banen regnes blandt de sværeste baner i England. De kuperede fairways, der sjældent giver et fladt leje at slå fra, stiller konstant krav til spillerens balance og tekniske kunnen.
Nogle kalder Rye Golf Club (Par 68), for en brutal bane, men det er indiskutabelt en golfbane, som byder på nogle fantastiske golfhuller (med vinden i spil) og som er en virkelig test selv for de allerbedste golfspillere.
Alle huller er forskellige og de fleste par 4-huller er meget lange, når vinden tages i betragtning. Der findes kun et enkelt par 5-hul på hele runden og man forventer derfor også, at spillerne kommer rundt i noget der minder om 3,5 time.
Et besøg i Rye Golf Club er en særlig oplevelse, som en rejse tilbage i tiden, hvor man besøger en klub, der håndhæver de klassiske, britiske idealer. Det siges at det kan være svært at få en tee tid, og så vidt vides tillades kun 3 og 4-bolde på banen.
Besøg Rye Golf Club her