VIDEO: Det græske mirakel tager ny drejning

Af Søren Barnak | Publiceret 06-03-2020

Costa Navarino udvider med to nye hoteller og golfbaner.

Det kendte græske golf- og livsstilsresort skriver i en pressemeddelelse, at resortet nu 10 år efter åbningen er parat til at træde ind i en ny æra.

Costa Navarino er nemlig i fuld gang med at realisere drømmen om at blive en af Europas førende golfdestinationer.

Sådan kommer Navarino Waterfront til at se ud

Derfor arbejdes der i øjeblikket på anlæggelsen af to nye golfbaner samt to nye luksushoteller.

Når det hele står klar i 2021 vil Costa Navarino råde over fire hoteller samt fire golfbaner.   

 

 

Sådan kommer Navarino Bay til at se ud

The hotel at Navarino Bay bliver resortets mest eksklusive hotel. Med 99 suiter og poolvillaer, der alle vender ud mod den historiske Navarino-bugt. På samme vis som det nyligt opførte klubhus ved The Bay Course, så bliver hotellet bygget ind i det bakkede landskab og taget dækket med græs og planter, så det på smukkeste vis falder ind i det naturlige landskab.

                                            

Læs også: Costa Navarino – Europas nye golfdestination

                  

Det nye hotel vil tilbyde gæsterne adgang til privat beach club, ligesom der vil være et eksklusivt pool-område, spa og restaurant.  

Resortet andet nye hotel, The hotel at Navarino Waterfront, bliver anderledes i stil og arkitektur. Hotellet med 174 værelser og 26 bungalows, opføres som en miniature havneby med bl.a. butikker, restauranter og en ’open-air’ biograf.

                    

De to oprindelige hoteller, The Romanos, a Luxury Collection Resort og The Westin Resort Costa Navarino, ligger begge ved Navarino Dunes golfbanen. På billedet ses lobbyen på The Romanos.

GolfersGlobe har ved flere lejligheder besøgt resortet, der ligger i Messinia-området på Peloponnese-halvøen.

Seneste besøg var tilbage i september 2019, hvor vi bl.a. besigtigede de to nye golfbaner, som den dobbelte Mastervinder og Ryder Cup legende, spanieren José María Olazábal er ved at anlægge i forbindelse med resortet.

                                                   

Læs også: Græsk golfresort anlægger to nye golfbaner

                  

De to nye baner kommer til at ligge på et højdedrag, hvorfra man får den mest fantastiske udsigt ud over hele området.

Med åbningen af de to nye baner vil Costa Navarino, med 4 baner indenfor en afstand af 13 km., gå fra at være et golfresort til at blive en golfdestination med en spændende variation af første klasses golfbaner og hoteltilbud.  

 

Alle artikler

Banebesøg på Lydinge Resort

Banebesøg på Lydinge Resort

SVERIGE: En smut over Sundet byder på masser af fantastiske golfoplevelser. Et sted, der er populært blandt danskere er Lydinge Resort, som byder på god golf og mulighed for at overnatte...

Vilamoura fortsætter den ambitiøse udvikling

Vilamoura fortsætter den ambitiøse udvikling

Nyt britisk pubkoncept på menuen hos en af Portugals ældste golfbaner...

Her er årets bedste julegave!

Her er årets bedste julegave!

James Bond og Golf Pride fejrer i fællesskab den hemmelige agent med stil...

Sotogrande opnår fornem placering på ny ranking

Sotogrande opnår fornem placering på ny ranking

Sotogrande, i det sydlige Spanien, cementerer sin position som en af Europas førende golfdestinationer med den seneste Golf Digest World Top-100 ranking...

VIDEO: Suveræn golfturnering

VIDEO: Suveræn golfturnering

Det siger deltagerne: Virkelig en sjov turnering - vi kommer helt sikkert igen. Flotte præmier og fantastiske golfbaner. Race to Thailand er bare en super fed golfturnering....

Golfikon fra 1968 er snart klar i nye klæder

Golfikon fra 1968 er snart klar i nye klæder

En af Portugals mest ikoniske golfbaner er i gang med at blive renoveret. Når arbejdet er færdigt vil Old Course i Dom Pedro Golf Vilamoura igen være at finde blandt Portugals bedste…