Golfrejser - Spanien

Costa del Sol, Spanien | Publiceret 24-02-2017

Spanien er danskernes foretrukne feriedestination, og Costa del Sol topper listen over spanske golfdestinationer. Forklaringen skal bl.a. findes i det forhold, at der på kyststrækningen fra Torre del Mar til Sotogrande findes mere end 70 golfbaner. Det gør Costa del Sol til det sted i Europa, hvor man finder den største koncentration af golfbaner, og derfor kaldes Solkysten i folkemunde også for Costa del Golf. 

Siden de første golfbaner blev anlagt for snart 100 år siden er områdets popularitet vokset år for år.  

Tilbage i 1920’erne kom golfsporten til det sydspanske område. Det skete som en udløber af, at medlemmer af det britiske kongehus ofte tilbragte somrene i Sydspanien. De ønskede naturligvis at spille golf, og den første 9-hullers bane blev derfor anlagt, hvor man i dag finder Parador del Golf, nær Malaga Lufthavn.

Først i 1946 blev banen udvidet til 18 huller. På det tidspunkt havde rejselystne spaniensfarer dog allerede i mange år kunnet spille golf i Spanien. Den første spanske golfbane var nemlig Real Club de Golf de las Palmas, der blev anlagt tilbage i 1891 på Gran Canaria.

Først da Costa del Sol for alvor blev opdaget som feriedestination tog udviklingen fart indenfor golfsporten. I slutningen af 1950’erne og begyndelsen af 1960’erne havde det europæiske aristokrati indtaget Costa del Sol og gjort det til en af deres foretrukne feriedestinationer.

I kølvandet på de mange velhavende turister opstod behovet for at anlægge flere golfbaner.

I Marbella var åbningen af Guadalmina Club de Golf (1959) startskuddet til anlæggelsen af en lang række golfbaner. I 1965 åbnede Rio Real Golf og få år senere fulgte Atalaya Golf (1968) og Las Brisas i 1969.

Gennem årene har kendte golfbanearkitekter sat stregerne til et utal af golfbaner på Costa del Sol. Skotten Tom Simpson førte an med anlæggelsen af den første 18-hullers bane i Parador de Golf, og siden fulgte baner anlagt af prominente navne, som Severiano Ballesteros (Los Arqueros Golf og Alhaurín Golf) og Robert Trent Jones SR, der kreerede både Sotogrande Golf og Las Brisas.

Golfbanearkitekterne var pionerer og udviklede særlige græstyper, som kunne tåle sydens sol og varme, og samtidig anlagde man også automatiske vandingsanlæg på banerne. Ofte blev det eksisterende landskab brugt til at skabe nogle fantastiske golfbaner. Det gælder bl.a. en bane, som Rio Real, hvor floden Rio Real løber gennem banen fra bjergene og ud mod havet.  

I dag, næsten 100 år efter at den første golfbane blev anlagt på Costa del Sol, findes den største koncentration af golfbaner i Marbella med i alt 21 golfbaner, mens Mijas kan prale af 11 baner. Endelig er der i Estepona 10 golfbaner, som golfturisterne kan vælge mellem.

Har man én gang besøgt Costa del Sol, så forstår man godt, hvorfor tusinde og atter tusinde af golfere, hvert år valfarter til det sydlige Spanien, hvor der kan spilles golf året rundt.

                                                                         

Vil du læse mere om golf på Costa del Sol, så KLIK HER, hvor du også kan finde priser og har mulighed for at bestille et tilbud på din næste golfrejse. Med priser fra 6.895,- for 7 nætter, 4 runder golf, billeje og fly er du kun få klik væk fra din næste golfferie. 

Alle artikler

Banebesøg på Lydinge Resort

Banebesøg på Lydinge Resort

SVERIGE: En smut over Sundet byder på masser af fantastiske golfoplevelser. Et sted, der er populært blandt danskere er Lydinge Resort, som byder på god golf og mulighed for at overnatte...

Vilamoura fortsætter den ambitiøse udvikling

Vilamoura fortsætter den ambitiøse udvikling

Nyt britisk pubkoncept på menuen hos en af Portugals ældste golfbaner...

Her er årets bedste julegave!

Her er årets bedste julegave!

James Bond og Golf Pride fejrer i fællesskab den hemmelige agent med stil...

Sotogrande opnår fornem placering på ny ranking

Sotogrande opnår fornem placering på ny ranking

Sotogrande, i det sydlige Spanien, cementerer sin position som en af Europas førende golfdestinationer med den seneste Golf Digest World Top-100 ranking...

VIDEO: Suveræn golfturnering

VIDEO: Suveræn golfturnering

Det siger deltagerne: Virkelig en sjov turnering - vi kommer helt sikkert igen. Flotte præmier og fantastiske golfbaner. Race to Thailand er bare en super fed golfturnering....

Golfikon fra 1968 er snart klar i nye klæder

Golfikon fra 1968 er snart klar i nye klæder

En af Portugals mest ikoniske golfbaner er i gang med at blive renoveret. Når arbejdet er færdigt vil Old Course i Dom Pedro Golf Vilamoura igen være at finde blandt Portugals bedste…