Spansk golfresort vil med i eksklusivt selskab

Costa de la Luz - Cadiz, Spanien | Publiceret 27-01-2023

Velkendt spansk golfresort vil med nye ejere skabe en 5-stjernet golfdestination, der skal kunne måle sig med de bedste resorts i Spanien.

Tilbage i sommeren 2022 åbnede the Links course i La Hacienda Links Golf Resort i en ny og forbedret version.

Den oprindelige bane fra 1992 (Alcaidesa Links Course) var blevet skrottet, da nye ejere med dybe lommer havde overtaget golfanlægget, og med genåbningen af banen blev der taget hul på et nyt golfkapital, som skal bringe La Hacienda Links Golf Resort, med to golfbaner og 36 huller, op blandt Spaniens bedste golfresorts.

La Hacienda Links Golf Resort, det tidligere Alcaidesa Golf, ligger i Cadiz-området, tæt ved prominente golfbaner som San Roque og Sotogrande

La Hacienda Links Golf Resort er et velkendt sted blandt mange danske golfspillere, men golfanlægget var førhen et sted, som de færreste opfattede som en 5-stjernet golfoplevelse.

Men med et ejerskifte, og nyt brandnavn, er der blevet sat gang i en omfattende transformation af resortet, som foreløbig har resulteret i omlægningen af den ene af resortets to golfbaner, åbningen af en restaurant og strandbar samt en opgradering af træningsfaciliteterne.

 

                    

Læs også: Nye ejere kaster millioner efter golfbane

          

Millenium Hospitality Real Estate har desuden netop offentliggjort, at man er godt i gang med forberedelserne til et nyt klubhus, et halfway house på the Links Course samt et Fairmont hotel, der får en unik placering på kyststrækningen tæt på Sotogrande. Ved åbningen i 2024 vil hotellet komme til at bestå af 153 værelser, fem restauranter og barer samt swimmingpools, spa og fitnesscenter.

La Hacienda Links Golf Resort, der er blevet kaldt for en lysende ny stjerne på den europæiske golfhimmel, har som målsætning at skabe en ny 5-stjernet golfdestination for den europæiske golfelite.

Første skridt er blevet taget med redesignet af Links Course, der på smukkeste vis løber ude langs med havet, og hvor golfspillerne på klare dage har udsyn til både Gibraltar og Afrika.  

Golfbanearkitekten Kurtis Bowman har stået for forvandlingen, der regnes som et af forrige års mest spændende golfbaneprojekter.

Denne vinter fortsættes udviklingen med en renovering af resortet anden 18-hullers golfbane, The Heathland course. Arbejdet omfatter bl.a. teesteder, udjævning af flere fairways samt en komplet renovering af banens buggy-stier.

The Heathland course forventes åbnet i løbet af 2023.

Alle artikler

Verdenskendt golfbane var en oplevelse uden sidestykke

Verdenskendt golfbane var en oplevelse uden sidestykke

Legendariske Old Course i Vilamoura slog benene væk under os. Oplevelsen var en af den slags man sent glemmer... (Rejseoplevelser del 2)

Rejseoplevelser fra Portugal (del 1)

Rejseoplevelser fra Portugal (del 1)

GolfersGlobe har været i Portugal, hvor vi har besøgt Algarvekysten. Læs i dag og i den kommende tid om vores oplevelser fra Portugal...

MVAV bliver ny sponsor ved Race to Thailand

MVAV bliver ny sponsor ved Race to Thailand

MVAV, der leverer professionel lyd, lys og billeder til større events, bliver i 2025 en del af Race to Thailand. Hele sommeren vil deltagerne blive mødt af musik på terrassen både før og efter golfrunden...

GOLFMAPS bliver sponsor ved Race to Thailand

GOLFMAPS bliver sponsor ved Race to Thailand

GOLFMAPS eksklusive Danmarkskort kan nu blive dit, når du deltager i Race to Thailand. Læs mere om GOLFMAPS sjove gaveide i artiklen her....

Banebesøg på Lydinge Resort

Banebesøg på Lydinge Resort

SVERIGE: En smut over Sundet byder på masser af fantastiske golfoplevelser. Et sted, der er populært blandt danskere er Lydinge Resort, som byder på god golf og mulighed for at overnatte...

Vilamoura fortsætter den ambitiøse udvikling

Vilamoura fortsætter den ambitiøse udvikling

Nyt britisk pubkoncept på menuen hos en af Portugals ældste golfbaner...