Overblik: Derfor hitter golf i Portugal

Algarve, Portugal | Af Søren Barnak | Publiceret 01-08-2018

Til trods for at Portugal kun har 91 golfbaner og 15.000 registrerede golfspillere, så er Portugal alligevel en af Europas absolut bedste golfdestinationer. Ja, faktisk er den så god, at Portugal i 2017 blev kåret som verdens bedste golfdestination.

Hvert år besøges Portugal af mere end 400.000 golfere, og de kan glæde sig over, at udvalget af klassebaner er stort, set i forhold til det samlede antal golfbaner, som landet har at byde på.

                                                        

Derfor bør Portugal stå på enhver golfspillers ’bucketlist’:

Kåret som verdens bedste golfdestination i 2017

91 golfbaner samlet på destinationer som Algarve, Estorial-Cascais og Oeste

Masser af fremragende mesterskabsbaner med nogle unikke beliggenheder

Ideelt vejr året rundt – ikke mindst på Algarvekysten

Fantastisk natur, spændende kultur og en dejlig befolkning

Masser af fokus på livskvalitet såsom gourmet, vin og afslapning

Færre turister end på andre sydeuropæiske golfdestinationer

Man får følelsen af at golf i Portugal er mere eksklusiv end andre steder

                                   

Vil man til Portugal på en golfferie, så er der især tre områder, som skiller sig ud. Først og fremmest er der Algarvekysten, hvor man finder hovedparten af landets golfbaner, men også Cascais-Estoril og Oeste-området er attraktive destinationer.

På Algarvekysten er området mellem Vilamoura, Quinta do Lago og Vale do Lobo det absolutte sweetspot, når det gælder golf. Men også længst mod øst, tæt på grænsen til Spanien, finder man et par gode baner, heriblandt Nicklaus banen Monte Rei.

Onyria Palmares Golf

Vale de Lobo, Victoria Golf Course og Quinta do Lago med de tre baner, Quinta do Lago North Course, South Course og Laranjal, ligger alle i den centrale del af Algarvekysten, og så skal man heller ikke glemme at nævne Onyria Palmares Golf, der ligger længst mod vest. Banen blev for nogle år siden redesignet af Trent Jones og i forbindelse med golfanlæggets 27-huller er der nu også åbnet et lille eksklusivt boutique hotel, Onyria Palmares Beach House Hotel.

Troia Golf

Er man fløjet til Lissabon, så er det værd at sætte kursen mod syd til Sebutal og tage færgen over til halvøen Tróia, hvor man finder Troia Golf, der er kåret som Kontinentaleuropas 17. bedste golfbane. 

En anden af de baner, som er værd at køre efter er Oitavos Dunes, der ligger ved Cascais-Estoril. Området er kendt som Portugals mondæne kyststrækning og portugiserne svar på den franske riviera.

Oitavos Dunes

I forbindelse med Oitavos-golfbanen ligger der da også et særdeles flot hotel, Oitavos Hotelsom i den grad skiller sig ud fra mængden.

Praia D'El Rey Golf

Endelig er der Oeste-området nord for Lissabon. Portugals ’nye’ golfdestination. Engang lå der kun en enkelt golfbane her, men nu er området med tilføjelsen af nye baner gået hen og blevet en populær golfdestination med i alt fire golfbaner. 

West Cliffs

Praia D'El Rey Golf & Beach Resort er en klassikker, og så findes der også Portugals nye stjerneskud og i øjeblikket mest omtalte golfbane West Cliffs, der på rekordtid har positioneret sig i toppen blandt Portugals bedste golfbaner.

                                                   

Læs mere om golf i Portugal i vores REJSEMAGASIN eller se en video øverst på siden, som helt sikkert vil sætte gang i rejsedrømmene

                    

Alle artikler

Banebesøg på Lydinge Resort

Banebesøg på Lydinge Resort

SVERIGE: En smut over Sundet byder på masser af fantastiske golfoplevelser. Et sted, der er populært blandt danskere er Lydinge Resort, som byder på god golf og mulighed for at overnatte...

Vilamoura fortsætter den ambitiøse udvikling

Vilamoura fortsætter den ambitiøse udvikling

Nyt britisk pubkoncept på menuen hos en af Portugals ældste golfbaner...

Her er årets bedste julegave!

Her er årets bedste julegave!

James Bond og Golf Pride fejrer i fællesskab den hemmelige agent med stil...

Sotogrande opnår fornem placering på ny ranking

Sotogrande opnår fornem placering på ny ranking

Sotogrande, i det sydlige Spanien, cementerer sin position som en af Europas førende golfdestinationer med den seneste Golf Digest World Top-100 ranking...

VIDEO: Suveræn golfturnering

VIDEO: Suveræn golfturnering

Det siger deltagerne: Virkelig en sjov turnering - vi kommer helt sikkert igen. Flotte præmier og fantastiske golfbaner. Race to Thailand er bare en super fed golfturnering....

Golfikon fra 1968 er snart klar i nye klæder

Golfikon fra 1968 er snart klar i nye klæder

En af Portugals mest ikoniske golfbaner er i gang med at blive renoveret. Når arbejdet er færdigt vil Old Course i Dom Pedro Golf Vilamoura igen være at finde blandt Portugals bedste…