Sponsoreret indhold

Mauritius får sin første par 3-bane

Mauritius, Mauritius | (Photo credit: Mark Sampson) | Publiceret 15-04-2023

Magiske Mauritius, golfparadiset i det Indiske Ocean.

Sådan kan man frit oversætte beskrivelsen af Mauritius, når man surfer rundt og læser, hvordan de danske golfrejsebureauer forsøger at sælge Mauritius.

Og golfoplevelserne står da også i kø på det, som man vist godt kan kalde for en rigtig feriedestination for livsnydere.

Ile Aux Cerfs, Heritage Golf Club, Anahita Golf & Spa Resort, Legend Golf Course og Avalon Golf & Country Club er alle sammen verdensklasse golfbaner og flere baner skulle efter sigende være på vej i dette smukke ferieparadis.

Og danskerne har da også for længst fået øjnene op for mulighederne på Mauritius, som ikke kun er et ferieparadis for golfspillere, men også er en rigtig familiedestination.

Men mange kommer nu hertil for at spille golf og så kan det jo godt være en udfordring, hvis det ikke er hele familien, som er med på legen.  

 

 

Derfor kan de fleste golfspillere også skrive under på, at det kan være svært at tage afsted med familien og så flere gange i løbet af ferien skulle rive 5-6 timer ud af dagsprogrammet for at komme en tur på golfbanen.

Det kan vist nok i visse tilfælde rokke lidt ved familieidyllen. Men nu er der heldigvis godt nyt, hvis man rejser til Mauritius.

For på den nordlige østlige side af øen, tæt på flere af Mauritius bedste 18-hullers golfbaner, finder man også øens eneste 9-hullers golfbane.   

The Nine, Azuri Golf Course er en del af Azuri Ocean & Golf Village

Designet på The Nine, Azuri Golf Course gør, at den lille perle af en golfbane både kan spilles af øvede golfspillere og nybegyndere. Der er tre teesteder på hvert hul, og som noget særligt har man på alle greens to pindplaceringer, så dem der ønsker det kan spille 2 x 9 huller og få en komplet spilleoplevelse ud af det.  

Bag designet står IMG, der på verdensplan har sat stregerne til mere end 100 golfbaner. For at skabe lidt hype omkring den nye golfbane, og give golfrunden på The Nine, Azuri Golf Course lidt ekstra kolorit, har valgt at udforme banens 9. hul, som en kopi af det berømte 17. hul på TPC Sawgrass.

Classicgolf er et af de danske rejsebureauer som arrangerer golfrejser til Mauritius

Hullerne på The Nine, Azuri Golf Course varierer i længde fra 119 til 198 yards. Og med vinden ind fra havet, ondulerede greens og strategisk placerede bunkers, er der udfordringer nok, selv for øvede golfspillere.

Selvom banen er designet, så den kan gås rundt, så er det et vigtigt selling point, at en 9-hullers runde kan spilles på 1,5 time. Dermed er det ikke lang tid den øvrige familie skal føle sig ladt alene på de hvide bounty strande, mens de venter på de golfivrige familiemedlemmer.

Med åbningen af 9-hullers golfbanen henvender man sig bl.a. også til dem som mener, at de ikke har tid i deres liv til at spille golf. På The Nine, Azuri Golf Course kan man prøve kræfter med sporten og måske endda nå frem til den erkendelse, at golf, afhængig af, hvordan man griber det an, ikke behøver tage 5-6 timer af ens dag.  

Samtidig henvender banen sig også til den øvede golfspiller, som gerne vil spille 9 huller om morgenen og samtidig kunne nå at møde på kontoret inden kl. 09.00.

Selvom The Nine, Azuri Golf Course er en par 3-bane så er banens 9. hul et af øens bedste ’afslutningshuller’

                    

I forbindelse med golfbanen, og som en del af, Azuri Ocean & Golf Village, ligger The Nine BistroPub og The Nine Restaurant, hvor man både kan spise morgenmad før runden og frokost når de 9 eller 18 huller er vel overstået.

 

 

Alle artikler

Tag med til finalen i Thailand

Tag med til finalen i Thailand

MATCHTUR: Vi har sammensat en matchtur fra den 4-15. november (10 nætter) til Hua Hin. Tag med og deltag i finaleturneringen i Thailand...

Loch Lomond fortsætter sponsorat

Loch Lomond fortsætter sponsorat

RACE TO THAILAND: For syvende år i træk er det skotske whiskybrand, Loch Lomond med som sponsor ved Race to Thailand...

Blåvandshuk bliver HIO-sponsor

Blåvandshuk bliver HIO-sponsor

RACE TO THAILAND: Blåvandshuk Golfcenter fortsætter i 2025 som HIO-sponsor. Til samtlige events vil deltagerne kunne vinde et golfophold for 4 personer med golf + buggy, overnatning, morgenmad samt middag...

SIXT er ny Premium partner

SIXT er ny Premium partner

RACE TO THAILAND: SIXT Biludlejning Danmark er ny Premium partner og deltagerne ved Race to Thailand kan ved alle events vinde en bil i en forlænget weekend...

Race to Thailand klar til en ny sæson

Race to Thailand klar til en ny sæson

En af Danmarks mest profilerede golfturneringer for amatører tager hul på den syvende sæson med en række spændende nyheder...

Verdenskendt golfbane var en oplevelse uden sidestykke

Verdenskendt golfbane var en oplevelse uden sidestykke

Legendariske Old Course i Vilamoura slog benene væk under os. Oplevelsen var en af den slags man sent glemmer... (Rejseoplevelser del 2)