Kauri Cliffs hører til på drømmelisten

Photo credit: Nick Wall/AirSwing og Kauri Cliffs | Publiceret 03-07-2023

Drømmer man om at tage på en pilgrimsrejse og besøge et sandt golfmekka, så bør det eksklusive Kauri Cliffs stå højt på listen.

Det New Zealandske golfresort har i efterhånden en del år indtaget en af de øverste pladser over de bedste internationale golfresorts, når det kommer til service, beliggenhed samt golfmuligheder.

Den verdenskendte golfbane Kauri Cliffs GC er designet af Jack Nicklaus protegé, David Harmon. Golfbanen fra 1999, der ligger på den nordlige del af New Zealand, og direkte ud mod Stillehavet, blev allerede i 2003 rangeret blandt verdens 100 bedste golfbaner udenfor USA. I dag er den rangeret som nummer 26 på Golf Digest liste.  

Resortet, der indtil nu har bestået af et hotel med fritliggende hotelsuiter, har for nylig tilføjet yderligere en indkvarteringsmulighed. Det drejer sig om de såkaldte The Residences, der henvender sig til familier eller en mindre gruppe af golfspillere.

De nye Residences er designet af den anerkendte New Zealandske indretningsarkitekt Virginia Fisher, der på smukkeste vis har formået at få de 4-værelsesboliger til at blende ind i naturen.

Boligerne har 4 soveværelser, private badeværelser og direkte udgang til verandaer, der smelter sammen med det omkringliggende terræn. Hver bolig har desuden adgang til en 25 fods saltvandspool, og fra alle soveværelser kan gæsterne nyde en betagende udsigt over det maleriske landskab, den anmelderroste golfbane og Stillehavet.

Det er nærmest helt eventyrligt.

Uanset om man vælger at bo i hotelsuiterne eller de nye The Residences er der inkluderet ’All Inklusive’ med daglig morgenmad i hovedbygningen, frokost, drinks før middag, kanapeer, middag og en generøst fyldt minibar med vin fra New Zealand, øl og udvalgt spiritus.

Som billederne viser, er Kauri Cliffs et kapitel for sig, og de nye Residences er det man med rette kan kalde for ’A home away from home’.  

At komme til New Zealand kan for mange være lidt af en rejse, men folkene bag både Kauri Cliffs og Cape Kidnappers garanterer, at det er rejsen værd.

Men det skal det også være, for prisen er også derefter. Man skal nemlig have den store pengepung frem, hvis man vil overnatte på The Residences. Prisen nærmer sig nemlig også det eventyrlige, for det oplyses, at prisen per overnatning i The Residences starter fra ca. $11.000 USD. Hver bolig kan rumme op til otte gæster.

Kauri Cliffs GC og søsterbanen Cape Kidnappers GC har samme ejere. De to baner ligger begge på Nordøen, men på henholdsvis nord og sydsiden. Det betyder, at der er godt 700 km. mellem de to golfbaner.

Da Corona-pandemien ramte New Zealand, og Kauri Cliffs, gik det meste i stå. Den mulighed udnyttede ejerne til at tilså alle 18 greens med Pure Distinction bentgrass. Med de 18 nye ’skiver’ har Kauri Cliffs i dag New Zealand’s bedste greenområder, og det siger ikke så lidt i et land, hvor der, både på Nord- og Sydøen, findes en lang række fremragende golfbaner.

Samtidig fjernede man også græsset på teestederne, for derefter at genetablere dem, så de i dag har næsten samme standard som greens.   

I den seneste Golf Magazine Top-100 rangliste over baner i Australasien, der hovedsageligt dækker Australien og New Zealand, er Kauri Cliffs rangeret som nummer 34, mens Cape Kidnappers ligger på en 11. plads.

Alle artikler

Banebesøg på Lydinge Resort

Banebesøg på Lydinge Resort

SVERIGE: En smut over Sundet byder på masser af fantastiske golfoplevelser. Et sted, der er populært blandt danskere er Lydinge Resort, som byder på god golf og mulighed for at overnatte...

Vilamoura fortsætter den ambitiøse udvikling

Vilamoura fortsætter den ambitiøse udvikling

Nyt britisk pubkoncept på menuen hos en af Portugals ældste golfbaner...

Her er årets bedste julegave!

Her er årets bedste julegave!

James Bond og Golf Pride fejrer i fællesskab den hemmelige agent med stil...

Sotogrande opnår fornem placering på ny ranking

Sotogrande opnår fornem placering på ny ranking

Sotogrande, i det sydlige Spanien, cementerer sin position som en af Europas førende golfdestinationer med den seneste Golf Digest World Top-100 ranking...

VIDEO: Suveræn golfturnering

VIDEO: Suveræn golfturnering

Det siger deltagerne: Virkelig en sjov turnering - vi kommer helt sikkert igen. Flotte præmier og fantastiske golfbaner. Race to Thailand er bare en super fed golfturnering....

Golfikon fra 1968 er snart klar i nye klæder

Golfikon fra 1968 er snart klar i nye klæder

En af Portugals mest ikoniske golfbaner er i gang med at blive renoveret. Når arbejdet er færdigt vil Old Course i Dom Pedro Golf Vilamoura igen være at finde blandt Portugals bedste…