"Spændende" oplevelse
Som handicapgolfer skal man ikke forvente at kunne tage en god score med fra Cornelia Faldo. Langt de fleste huller er en rigtig god test i præcision og course management. Hvis ikke man er helt præcis fra tee må man forvente at skulle tage 2. slaget fra waste-areas. Banen er flot og hullerne er meget afvekslende med vand mange steder og meget smalle fairways. Brug evt. lidt ekstra tid ved drivingrangen, som er i rigtig god stand og hvor der kan slås fra græs i begge ender. Har du ekstra tid så tag turen ned til den fjerneste ende, hvor der både er en putting-green og chipping områder. Velkomstområdet fungerer godt, men desværre er der ofte for lidt banekontrol. Man kan derfor være uheldig at hænge bag meget langsomt spillende bolde. Især overgangen fra hul 9 til 10 kan være problematisk da der startes fra alle 3 sløjfer.