Tilbage til Det sydlige Sverige
Johan Målares Hus
Det sydlige Sverige, Sverige
Book din egen kok eller afhold vinsmagning med egen Sommelier.
Johan Målares Hus er for dem, som vil på et ekstraordinært golfophold.
Den luksuriøse feriebolig er nemlig indrettet i en af Visby’s ældste bygninger, et smukt stenhus med en historie, der går helt tilbage til 1200-tallet.
Et ophold i Johan Målares Hus er med andre ord en unik ferieoplevelse. Der hersker en hel særlig atmosfære på stedet og bag de metertykke mure gemmer sig en unik verden og stemningen er ubetalelig. Du kan fornemme stemningen ved at klikke dig gennem billedgalleriet og se den flotte præsentationsvideo her på siden.
Hele huset er indrettet med smukke afdæmpede farver og autentisk interiør. Der er plads til 12 personer, som fordeler sig på seks værelser. Fra værelserne er der udsigt til byens hustage og det smukke kirketårn. Alle værelser er nyrenoverede og udstyret med egne badeværelser og luksuriøse senge fra Hästens.
Der findes ingen restaurant, men derimod et veludstyret køkken, som kan benyttes, hvis ikke man foretrækker at gå ud i byen for at spise.
Der kan mod tillæg arrangeres kokkeskole, vinsmagning eller man kan hyre en kok til at komme og lave eksempelvis en 3, 5 eller 7-retters middag.
På Gotland findes der 3 golfbaner, hvoraf banen i Visby Golfklubb er den mest kendte.
Har du allerede besøgt dette hotel, så giv os din rating og evt. kommentar under "Brugernes vurdering" i toppen af siden til højre. Ved at gøre dette hjælper du os og dine med-golfere til en bedre oplevelse på rejsen.
Besøg Johan Målares Hus her