Tilbage til Det sydlige Sverige
Halmstad Golfklubb
Det sydlige Sverige, Sverige
Historien om Halmstad Golfklubb, Tylösand går tilbage til 1930’erne, og det er således en af Sveriges gamle golfklubber.
Klubben, der har 3200 medlemmer, består af de to 18-hullers baner, Norra banan og Södra banan (1979).
Tilsammen spilles der årligt mere end 70.000 golfrunder på de to baner.
Norra banen er en rigtig mesterskabsbane og den mest berømte af de to golfbaner.
Standen på begge baner er i top og begge baner byder på huller, hvor fairways er flankeret af de karakteristiske svenske skovfyrretræer. Desuden spilles der over raviner og undervejs skal der prøves kræfter med flere dogleghuller. Området, hvor banerne ligger byder på sandede jordbundsforhold og masser af skov og så er det et plus, at banerne ligger tæt på havet midt i den smukke svenske natur.
Halmstad Golfklubb lagde i 2007 fairways til Solheim Cup.
Efter runden er der al mulig god grund til at slå et smut ind forbi klubhuset, hvor restauranten i Halmstad Golfklubb flere gange har været kåret som Sveriges bedste golfrestaurant.
Besøg Halmstad Golfklubb her