Tilbage til Glasgow området
Irvine Golf Club
Glasgow området, Skotland
Irvine Golf Club (1887) er en linksbane, som ligger godt 56 km sydvest for Glasgow og ud mod kysten ved Irvine.
Fra golfbanen er der kig ud til øen, Arran, der ligger ude i bugten.
Denne golfbane hører til i den tunge ende af kategorien ’Fremragende skotske golfbaner’. Irvine Golf Club er da også gennem årene blevet benyttet til mange store mesterskaber, og der er bl.a. blevet spillet kvalifikation til både The Open og Ladies British Open i The Irvine Golf Club.
Denne vidunderlige linksbane er oprindeligt designet af James Braid, en af de berømte golfspillere fra ’Great Triumvirate’, der også talte Harry Vardon og John Henry.
Irvine Golf Club byder på en klassisk linksoplevelse med stenhårde fairways, gorsebuske (Tornblad), der sluger alle skæve slag og højtliggende greens, der tester golfspilleren i det korte spil.