Fremragende linksbaner på skotsk

Glasgow området, Skotland | Publiceret 29-01-2017

En undersøgelse foretaget for nylig af GolfersGlobe.com viste, at danske golfspillere foretrækker Skotland frem for Irland, når golfferien går til de britiske øer.

Et af de områder, hvor man for alvor kan opleve historiens vingesus og spille nogle af Skotlands bedste linksbaner er i Ayrshire området på den skotske vestkyst godt 50 km syd for Glasgow.

Det var her i Prestwick Golf Club at The Open blev spillet første gang i 1860. I samme område ligger berømte baner som Turnberry og Royal Troon.

Og netop Royal Troon var i 2016 vært for den 145. udgave af The Open. Turneringen gik over i historien, da Henrik Stenson sikrede sig titlen i en direkte duel med Phil Mickelson. Stenson leverede som bekendt fire birdies på de sidste fem huller, og præstationen blev efterfølgende kaldt for en af de flotteste i The Open historien.

Majorturneringen på den berømte linksbane blev overværet af 173.000 tilskuere og godt halvdelen af disse var turister fra andre steder end Skotland. En undersøgelse foretaget af Sheffield Hallam University’s Sport Industry Research Centre er netop blevet offentliggjort og den viser, at The Open begivenheden gav skotterne en indtjening på næsten 1 mia. kr.

Samtidig viste undersøgelsen, at 62 pct. af tilskuerne, som ikke var fra Ayrshire havde planer om at vende retur indenfor de følgende 12 måneder.

Og hvorfor er det så lige, at man som golfspiller vil besøge og endda vende tilbage til et område, hvor golfbanerne ligger i et åbent vindblæst landskab, hvor gennemsnitstemperaturen i juli og august måned ikke kommer over 20 grader og hvor der på årsbasis falder næsten 900 mm regn?

Forklaringen hedder Royal Troon, Turnberry, Dundonald Links, Prestwick Golf Club og Kilmarnock Barassie Golf Club.

 

Vil du på en golfrejse til Ayshire, Troon i Skotland, så klik her for at finde hotel og bestille et REJSETILBUD

 

Se billeder og læs mere om banerne nedenfor.

Royal Troon Golf Club
Royal Troon Golf Club består i dag af to fremragende 18-hullers linksbaner, Old Course og Portland Course (1895) samt en 9-hullers golfbane. Banen (Old Course), der oprindelig stammer tilbage fra 1878, men i sin nuværende form er fra 1888, har 9 gange gennem historien lagt fairways til British Open. Vinderne tæller blandt andre Arnold Palmer og Tom Watson.

 

Trump Turnberry Resort
Turnberry består af tre baner, Ailsa, Kintyre og Arran (9 huller). Ailsa course er kåret som Storbritanniens bedste golfbane og har fire gange (1977, 1986, 1994 og 2009) været benyttet til The Open. Store øjeblikke har fundet sted på denne fremragende golfbane, som da Tom Watson i 1977 besejrede Jack Nicklaus med et enkelt slag i Duel in the Sun.   

 

Dundonald Links
Dundonald Links (2003) er en moderne linksbane med et klassisk layout. Banen er designet af den verdensberømte golfbanearkitekt Kyle Phillips, som bl.a. også har designet Kingsbarn. Philips har formået at skabe en fabelagtig linksbane i sin reneste form, en bane som giver spilleren følelsen af at vandre rundt på fairways, der har ligget der i århundrede.

 

Prestwick Golf Club
Prestwick (1851) er et sted, hvor det oser langt væk af golfhistorie, og hvor der kan spilles linksgolf i sin oprindelige form. I mange år blev The Open Championship spillet regelmæssigt på Prestwick. Det var dengang, der blev spillet med gutta percha bolde og køller med hickory skafter. Faktisk blev de første 12 Open mesterskaber spillet på Prestwick (1860-1870 og igen i 1872). I alt blev Prestwick benyttet 24 gange til The Open, sidste gang i 1925. Prestwick er en golfbane, der med sit layout og hulforløb tester enhver golfspiller til det yderste, fysisk så vel som mentalt. Den er kendt og beundret for sin originalitet og har inspireret golfbanearkitekter verden over.

 

Kilmarnock Barassie Golf Club
Der er blevet spillet golf i Kilmarnock Barassie Golf Club siden 1887, så det er en klub med stolte traditioner og en lang historie bag sig.

Med nabobaner som Royal Troon, Prestwick og Turnberry ligger Kilmarnock Barassie Golf Club i et område, som får smilet frem hos de fleste golfspillere. Kilmarnock Barassie Golf Club, der benyttes som The Open kvalifikationsbane, har ry for at være blandt de baner i Skotland, hvor man finder de bedste (mest vedligeholdte) greens.  

I 2017 spilles The Open på Royal Birkdale på den engelske vestkyst, nord for Liverpool, inden den historiske majorturnering i 2018 returnerer til Skotland, hvor den spilles på Carnoustie.

Alle artikler

Lofoten Links med vilde vækstplaner

Lofoten Links med vilde vækstplaner

Norske Lofoten Links er blandt verdens 100 bedste golfbaner. Efterspørgslen er blevet så stor, at klubben nu bl.a. udvider med 84 nye luksus udlejningshytter...

Tegn et sponsorat ved Race to Thailand

Tegn et sponsorat ved Race to Thailand

Bliv sponsor ved Race to Thailand og inviter din makker med til sæsonfinalen i Thailand..

Svane Køkkenet inviterer til spændende foredragsaften

Svane Køkkenet inviterer til spændende foredragsaften

INVITATION: Kom til foredrag med ekspertkommentator Henrik Knudsen fra Viasat Golf...

Køkkenkæde er ny sponsor ved Race to Thailand

Køkkenkæde er ny sponsor ved Race to Thailand

Ét af de bedst kendte og mest innovative danske køkkenbrands bliver nu en del af Race to Thailand...

Race to Thailand ændrer navn

Race to Thailand ændrer navn

NYHED: Golf Experten træder ind som ny titelsponsor og bliver samtidig en central samarbejdspartner ved Race to Thailand...

Se hvor du kan spille Race to Thailand

Se hvor du kan spille Race to Thailand

RACE TO THAILAND: Turneringskalenderen 2024 for Race to Thailand - presented by Golf Experten er klar, og tilmeldingen er åben...!