Destinationer Rusland
Om Rusland
Det kommer bag på de fleste, når man fortæller dem, at der i et land så stort som Rusland, der arealmæssigt er verdens største land og har en befolkning på mere end 143 mio., kun findes omkring 30 golfbaner.
Men sådan forholder det sig rent faktisk og potentialet er da også åbenlyst stort.
Tallet stammer fra en opgørelse fra 2017 og efter sigende skulle flere baner være under opførsel eller i hvert fald være på tegnebrættet. Spørgsmålet er blot hvornår eller om Rusland nogensinde går hen og bliver en attraktiv golfdestination.
Som i så mange andre lande har golfsporten i Rusland historisk set været noget, som har været knyttet til de bedre samfundslag, diplomater, direktører osv.
Sådan er det stadig, og i 2015 var minimumstaksten for et medlemsskab i Moscow Country Club 28.000 dollars. På daværende tidspunkt var der angiveligt kun i omegnen af 300 russiske golfspillere .
Den første 9-hullers golfbane, Moscow City Golf Club, blev opført så sent som i slutningen af 1980’erne, og siden kom Moscow Country Club til i 1994. Banen blev designet af Robert Trent Jones og var i en årrække vært for Russian Open.
Flere af de bedste russiske golfbaner ligger omkring hovedstaden Moskva. En af dem er Pestovo Golf & Yacht Club, der åbnede i 2006.
I dag (2017) findes der altså omkring 30 golfbaner i Rusland og bl.a. også omkring Sankt Petersborg findes der golfbaner.
Her på siden kan du læse om de bedste golfbaner, der ligger rundt omkring Moskva.