Madeira minder nærmest om en stor flydende blomsterhave, der fremviser dens farvestrålende pragt året rundt.
Det er nemt at komme til den lille portugisiske ø fra de fleste hovedstæder i Europa og inden man får set sig om er den store airbus landet på Atlanterhavsøen 600 kilometer ud fra Marokkos kyst. Godt halvdelen af Madeira 250.000 indbyggere bor i hovedstaden Funchal, der ligger ud til en lille bugt på øens sydlige del. Byen breder sig op af de omkringliggende bjergskråninger, og Funchal er et særdeles hyggeligt sted at opholde sig.
Escape the crowd
Den lille hovedstad har nemlig den helt rigtige størrelse og man får ret hurtigt fornemmelsen af at befinde sig i en lille tidslomme. ’Escape the crowd’ er Funchals motto, og byens puls er da også herlig afslappet. Funchal er de senere år blevet anerkendt som et kvalitets rejsemål med masser af muligheder for at opleve de gode ting i livet.
-
Byen ikke er større end man nemt kommer rundt uden brug af hverken bus eller taxi. Centrum udgør epicenteret i det som mest af alt minder om en naturskabt kæmpemæssigt amfiteater. I de små smalle gader foretages dagens indkøb, mens snakken går lystigt. De unge hænger ud på byens caféer, mens byens ældre mænd sidder på de skyggefulde torvepladser Jo, madeiranerne forstår at leve livet.
Det gastronomiske Madeira
Nede ved strandpromenaden i Santa Maria kvarteret ligger byens gamle byfort. Santiago fortet blev opført for at beskytte Funchal mod pirater og i dag har en af byens bedste restauranter, Restaurante do Forte Sao Tiago, til huse i en del af det gamle fort.
Det er generelt ikke dyrt at gå ud og spise i Funchal. En god frokost med to retter og tilhørende vine kan eksempelvis gøres for mindre end 20 euro på den hyggelige Café do Museu på Praca Do Municipio midt i Funchal.
Restaurant Adega da Quinta, der er kendt for sin særlige kebabfilet tilberedt i en åben stenovn, er bestemt også værd at besøge, men skal speederen for alvor trykkes i bund, så kommer man ikke uden om et besøg på det femstjernede hotel The Cliff Bay i udkanten af byen. Her ligger øens eneste Michelin restaurant, Restaurant Il Gallo d'Oro, og lokker med en gourmetoplevelse ud over det sædvanlige.
- Læs mere om Madeira her