Palheiro Golf

Madeira, Portugal

Bedømmelse Bedømmelse Bedømmelse Bedømmelse Bedømmelse 4,4 GolfersGlobe bedømmelse

Oppe i bjergene kun 10 minutters kørsel fra Funchal ligger Palheiro Golf. Banen er anlagt i et over 200 år gammelt skovområde, hvor de velplejede fairways snor sig mellem de enorme fyrretræer, der majestætisk omkranser banen.

Palheiro Golf blev i 2009 kåret blandt Europas 100 bedste golfbaner, og dermed kan Madeira altså byde på hele to klassebaner. Flere steder på banen er der en enestående udsigt ud over dalen og det solbeskinnede Atlanterhav, og igen er højdeforskellene med til at gøre banen til et rent mesterværk. Banearkitekten har formenligt ladet sig inspirere af Augusta National, og gennem tiden har anmelderne da også skrevet begejstret om Palheiro Golf.

Golf Monthly’s tidligere redaktør Malcom Campbell udtrykte det engang sådan; ’Palheiro Golf er et af de smukkeste steder på jorden, hvor man også kan spille golf.’ Beskrivelsen kan ikke være mere præcis.

Palheiro Golf er en spændende bane, der kræver både længde, præcision og skarphed omkring de svære ondulerede greens. Et fantastisk anlæg i absolut perfekt stand, som gør det til en fornøjelse at spille der uanset, hvornår på året man kommer.

 

  • Antal huller Antal huller 18
  • Afstand til Casa Velha do Palheiro Afstand til Casa Velha do Palheiro 705 meter
  • Driving Range Driving Range Ja
  • Putting Green Putting Green Ja
  • Buggy er nødvendig Buggy er nødvendig Ja
  • Sværhedsgrad Sværhedsgrad Svær
  • Restaurant Restaurant Ja
  • Banetype Banetype Parkbane
  • Pro shop Pro shop Ja