Destinationer Mauritius
Om Mauritius
Mauritius er et magisk ø-paradis.
Den tropisk ø, der er på størrelse med Tenerife, ligger i det Indiske Ocean, godt 900 km øst for Madagaskar.
Både som traditionelt feriemål og som golfrejse-destination har Mauritius de senere år oplevet en stigende popularitet.
Det skyldes bl.a. tidsforskellen, der kun er på 3 timer. Det betyder, at man slipper for jetlag og at man som golfspiller hurtigt komme ud på golfbanerne uden at skulle bekymre sig om andet end at spille golf i et af verdens bedste og smukkeste golfområder.
Samtidig er vejret aldrig for varmt og aldrig for koldt og uanset årstid ligger gennemsnitstemperaturer på mellem 25-30 grader.
Østaten er et rejsemål for livsnydere, som elsker luksus og god service.
Landet råder over 10 golfbaner og rygterne siger at flere er på vej. En af de nyere baner er en 9 hullers par 3-bane, The Nine, Azuri Golf Course, så også mindre øvede golfspillere kan prøve kræfter med sporten.
De mange golfbaner ligger ofte i gamle sukkerrørsplantager, der med tiden har måtte vige pladsen for nogle aldeles fremragende golfbaner. I små frodige oaser, mellem bjergene og havet, får man på golfferien nogle oplevelser fra allerøverste hylde.
Den nyeste golfbane på Mauritius åbnede i slutningen af 2023. Banen hedder La Réserve Golf Links og er en del af Heritage Golf Club. Efter åbningen blev Heritage Golf Club kåret blandt verdens 25 bedste golfresorts.
Indkvarteringen sker på 5-stjernede luksushoteller som f.eks. Heritage Awali Golf & Spa Resort eller Shangri-La's Le Touessrok Resort & Spa. Her er intet overladt til tilfældighederne, og får man valgt det rigtige hotel er der aldrig langt til golfbanerne, som hovedsageligt ligger på den østlige side af øen.
Mauritius er også et tropisk ferieparadis med et fantastisk strandliv, og når tiden ikke bruges på at spille golf, så lokker de kridhvide bounty strande, det krystalklare vand og de smukke koralrev. Det er nemt at kombinere golfrejsen til Mauritius med forskellige former for afslapning og vandsportsaktiviteter.